Syteknik i strækstof

Logbog for håndværk og design undervisning tirsdag d. 10. december 2019.

I dagens undervisning blev vi introduceret til Campus Carlsbergs symaskiner. Campus Carlsberg har en del Berninaer og de minder meget om min egne Paff, der hjemme. Sigen introduceret os også i at tråde symaskinen med dubelnål, hvilket jeg aldrig har prøvet for. Det var lidt svært at se instruktionen, men jeg fik trådet maskinen og det gik ganske fint. Neden under kan ses en video, der forklare om dublenål på bernian.

Efter at havde fået en introduktion skulle vi lave min. 5 afprøvninger af systing. Jeg fik syet de 5 øverste sting som ses på billede ved siden af, men ikke de to nederste. Det var ikke svært at sy, eftersom jeg har arbejdet i strækstof i mange år. Jeg tror jeg lavet min første sol nederdel i 4. klasse, hvor jeg skulle sætte rib på bomuldsstof. Jeg har også lavet bubbel-nederdele og en kjole i jersey, så at sy nogle prøver var ikke svært.

Jeg havde ufattelig lidt indre motivation i dagens undervisning og jeg tror det er fordi jeg syndes jeg kan sy godt nok til at undervise i det og ikke har tiden og overskuddet til at forbedre mig. Jeg kan ikke finde mening i at lave en sweatshirts på korttid jeg ikke vil bruge og ikke vil få noget ud af fagligt.

Da jeg havde taget den beslutning at jeg ikke kan løse opgaven, valgte jeg at hjælpe Sophie med hindes eksamensprojekt, og vejlede hende i at væve. Dette gav meget mere mening for mig for det gav mig en mulighed for at forbedre mine kommunikative evner.

Præsentationer af produkter

Logbog for håndværk og design undervisning tirsdag d. 10. september 2019.

Til denne undervisning var det nærmest kun præsentationer af vores produkter. Vi arbejdet også lidt med at visualisere vores undervisningsforløb om dekonstruktion de sidste 30 min.

Gennemgangen af præsentationerne, syndes jeg ikke jeg fik særlig meget. Det var fint at høre og se hvad de andre havde lavet, men vi brugte alt for lang tid på det og da vi har lavet vores produkter i samme lokale har vi jo hørt løbende om hinandens projekter.

Hvis jeg skulle lave et lingende forløb med en klasse vil jeg nok lave præsentationerne ved en mere showroom artig præsentationer. Hvor eleverne laver hvert deres udstilling, ligesom vi havde, men der efter står der kun en eller to ved hver af udstillerne, så kan resten af eleverne gå rundt og spørge ind til produkt, process etc. Dette vil kunne gøres på meget kortere tid og tiden vil være lettrer at kontrollere.

Ind til vider har vi haft 5 undervisningsgang på Campus Carlsberg og har kun arbejdet i træværkstedet 1 gang. Det syndes jeg er rigtig ærgeligt at vi ikke har brugt mere tid på det håndværks mæssige del af Håndværk og design, da jeg syndes design delen er letter og kan laves i hvilket som helst lokale. Jeg syndes det er et virkelig spændene emne, dette med hvor meget skal man vægte det håndværk i forhold til designet. Det kan være at jeg vil arbejde med dette emne i min praktik, da min praktiklærer vurder håndværket meget højt og kun introducere design delen i 6 klasse.

Dekonstruktion

Logbog for håndværk og design undervisning tirsdag d. 3. september.

Det meste af undervisningen i dag var værkstedstid, hvor vi studiegruppen skulle lave noget der opfordret til leg af den stol vi splittede af d. 27. august. Neden under er der nogle af billederne fra dagens produktion.

Jeg vil senere lave en refleksion over produktionen af vores legetøj, min i dette logbogsindslag vil jeg fokusere på dekonstruktion og genbrug og lave nogle af de indledende tanker til at jeg skal lave et forløb, hvor eleverne bruger dekonstruktion.

Det at skille noget fra hinanden giver en rigtig god forståelse for hvor komplekst noget ellers meget simpelt kan være. Alt hvad vi omgiver os med har mange dele og samlinger og hvis eleverne kan få en forståelse for det, kan de også få en beder forståelse for hvordan man kan sætte ting sammen på nye måder.

Jeg vil rigtig gerne arbejde med dekonstruktion, men det jeg har fundet ud af under dette projekt er at eleverne skal have en forholds vis god forståelse for materialet de arbejder i. I min gruppe blev vi ofte stoppet af vores egne evner i træ og ikke de muglige muligheder vi kunne tænke os frem til. Når man kun har begrænset materiale og ikke bare kan tage et nyt stykke vil man heller lave noget man ved man kan. Når jeg laver mit undervisningsforløb i dekonstruktion vil jeg vælge at udvikle det til en 7-8 klasse, da de nok har nogle flere teknikker og værktøj i værktøjskassen som ikke vil være en hæmsko.

Innovation og krativitet

Logbog for håndværk og design undervisning fredag d. 30. august 2019.

Til undervisningen i dag læsete jeg artikelen, Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning, af N. Nybye & A. Rasmussen der omhandlet de 4 dimensioner af at undervise i innovation.

De 4 dimensioner er:

  • Handling = Det at kunne udføre dine tanker i virkeligheden, det vil sige håndværket.
  • Kreativitet = Det at få nye ideer der videreudvikler og/eller løser et problem.
  • Omverdensforståelse = Det at have en forståelse for økonomi og marked. Dette er den entreprenante dimension.
  • Personlig indstilling= Det at have tiltro til ens egne evner og ture at fejle.

Med disse 4 dimensioner er det vigtigt at de er med i alle trin i undervisningen og videns fladen bare bliver støre, som kan ses på modellen neden under.

N. Nybye & A. Rasmussen, Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning

I forhold til min egne evner vil jeg sige at jeg er mest ferm i forhold til kreativitet og handling. Min personlig indstilling er også blevet bedre inde for de sidste par år, men jeg skal øve mig på det og omverdensforståelse, hvilket jeg syndes er svært og det bliver også rigtig svært at videregive til eleverne.

Jeg tror jeg vil klassificer mig selv som kreativ og ikke innovativ. I innovation skal du videreudvikle og idegenerer en masse, og blive i den fase længer tid ind med kreativitet. Når jeg for en ide er den helt udformet og løser ofte et problem og videreudvikler, men jeg kan ikke fremtvinge det med brainstorms og har svært ved at ændre det efter jeg har fået ideen. Et eksempel på en kreativ, men ikke innovativ ting er for eksempel dagens opgave.

Opgave lød: I skal i par lave et etui til en særlig ting til en særlig person. I må kun bruge stof, garn, tråd og pap og i har kun 60 min til det.

Som kan ses på billederne ovenover valgte Rikke og jeg at leve et sutteetui til hindes kommende barn. Denne ide kom til mig som det første og da vi ikke havde lang tid blev vi ikke i idegenereringsfasen. Hvis vi havde været innovative, ville vi havde lavet afprøvninger for at se hvilken strøelse ville være bedst eller hvordan vi vil kunne havde lave lukningen en smugle minder.

Jeg synes at kreativitet er et vigtigere ord ind innovation når det kommer til et praktisk-musisk fag som håndværk og design. Men jeg kan godt forstå at der måske er behov for en sådan tilgang til det nye fag, hvis man tænker på at både sløjt og håndarbejde var fag hvor man skulle følge en opskrift. Jeg har slev gået på en skole hvor vi kunne lave lige hvad vi ville, og derfor har jeg ikke tænkt over fagets rødder og hvordan der måske er behov for at stukturer den kreativitet man har inkluderet i faget. Dette er bare mine egner tanker og jeg vil meget gerne snakke vider med Bolette om det.

Autoitet og lærerns rolle

Dette logbogs indslag er skrevet før undervisningen d. 27. august og indholder mine generalle didaktiske overvejelser over klasseledelse i håndværk og design lokalet. Neders på siden er der et par billeder fra undervisningen d. 27. august, men jeg vil også lave en refleksion over re-designopgaven.

I går var jeg til undervisning i Samfundsfag, hvor min underviser nævnte at vi i Danmark har et åbent klasserum, hvor eleverne bliver opfordret til at stille spørgsmålstegn til undervisningen og systemet. I både engelsk og samfundsfag drømmer jeg om elever der udfordre status quo og mig som underviser og vil opfordre eleverne til det, men jeg tror jeg vil lede min klasse i håndværk og design lidt anderledes.

Når man opfodre til at lærerne er fejlbarlig mister lærerne også respekt og kontrol. Der er stor forskel på elevernes relation til lærerne i Skotland i forhold til Danmark. I Skotland hvor man ikke bare kan spørge og gøre hvad man vil er der meget mere ro og ret, men også meget mere udenadslære og dårligere læring til reelle jobs, efter min mening. Jeg tror den danske model med et åben klasserum er bedst men i håndværk og design er der behov for ro og regler.

Når eleverne kommer ind fra frikvarter er det altid kaos og du når de har idræt begynder de altid at løbe rundt og ikke sætte sig i cirklen som de burde. Det er denne vildskab jeg er bekymret for når vi er i håndværk og design lokalet. Der er mange ting der kan være våben og der kan ske uheld med. Eleverne bliver nødt til at have respekt for lokalet og jeg tror derfor at jeg vil fører en mere behavioristisk klasseledelse stil.

Helt konkret tænker jeg at jeg vil lave “kørekort” eller “mærker” til de forskellige maskiner og værktøjer. Så når eleverne bliver introduceret til et værktøj og jeg vurder at de må bruge det “uden eller kun med lidt opsyn” for de et bevis på at de må bruge det. Dette “kørekort” eller “mærke” kan også trækes tilbage, hvis eleverne ikke respektere værktøjet.

Der stå i “Når klokken ringer” at vi som lærer skal vurder elevens individuelle evner, men jeg tror jeg har brug for et redskab som mærkerne for at holde styr på det.

Jeg syndes dette er et virkelig interessant og vigtigt emne og det er evt. et område jeg gerne vil afprøve i min praktik.

Pap og process

Logbog for håndværk og design undervisning tirsdag d. 20. august 2019.

Dette semester handler rigtig meget om innovation og processer, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg har meget at lærer inde for det område. Jeg håber at jeg i dette semester kan blive bedre til at hvile i processerne og ikke se eksperimenter og afprøvninger som intenderede elementer, men som en del af processen og en udvidelse af mine løsningsmugligheder.

I dag brugte vi en del tid på at snakke de formelle krav igennem og introducer os til de nye mennesker i klassen. Derudover blev vi også fordelt i studiegrupper og havde en lægnere debat om hvordan man arbejder med en logbog, både for vores egne læring, men også hvordan man evt. stillasere det for ens egne elever. Dette var en ganske fin debat, hvor Dan og jeg havde meget forskellige syn på sagen, hvilket er godt at huske at elever nok også har forskellige måder de bedst kan lide at lave logbog.

Når jeg selv for en klasse så vil jeg meget gerne arbejde med portfolioer med dem, hvor vi fokuser på process og tanker, men jeg går ikke meget op i de daglige logbøger. For mig er det vigtigst at de kan huske og dokumenter deres process og tanker i portfolioen.

Det jeg syndes var mest spændene ved dagens undervisning var min samtale med vores nye underviser Signe, hvor jeg nok snakket mest. Som jeg sagde i starten af logbogen syndes jeg process er rigtig svært og jeg vil helst producere det første jeg kommer på. Dette var tydeligt i den opgave vi arbejdet med i dag.

I grupper af 3 havde vi sprættede noget tøj op og overført mønster delene til pap og der efter skulle vi lave noget ud af formerne. Vi kunne både bruge stoffet og pappet. Da et skørt og 2 arm stykker var skåret ud i pap så jeg en bænk til haven, men høner. Da jeg viste mine gruppe, hvad jeg tænkte arbejde vi en del ud fra en form, men evt. i stedet for en bænk kunne det være en hylde, computerbord eller tv reol. Vi havde også lidt andre former inden, men holdte os mest til den første form. Neden under kan ses noget af processen, men der er ikke billeder af alle vores versioner, da jeg ikke er så god til at dokumenter og følge med min hjerne.

Selvom vi havde flere forskellige ideer, kom vi tilbage til min første ide, men en enkel forbedring fra Emils side der tilføjet en ekstra hylde til hynderne, så de kan ligge i regnvejr udenfor.

Jeg tror at jeg gerne vil skabe det første jeg tænker på er fordi jeg ser mit håndværk som en kunstner. Til undervisningen i dag læse jeg teksten Å se design som redesign – Formgivingsdidaktiske betraktninger af Jan Michl. I denne tekst skriver Michl om hvordan at design og designer har været anset som kunstner i vores kultur og ikke som samarbejdspartner, med de mennesker der påvirker udtrykket. En designer sår ikke alene og designer, mange designer havde deres koner eller elever til at kommen med kommentere til designet og der er også dem der skal producere produktet. Et eksempel på dette er Arne Jacobsens stol Myren, der i sit oprindelige design kun havde 3-ben, men var for ustabil.

Jeg tror at jeg skal blive bedre til at se design processen som et samarbejde, og selv om jeg først laver et design skal havde andre ind og forberede det, som Emil gjorde med pap-bænken.

Dette bringer mig frem til hvad jeg bør gøre med mine elever, på baggrund af disse refleksioner. Når jeg skriver opgave, laver jeg altid et løst udkast og gennemlæser det. Dernæst for jeg kommentere fra en og retter den, og dernæst en anden. Jeg giver også gerne kommentere til nogles andre opgave og får inspiration. Til sidst retter jeg den igen en sidste gang og så aflever jeg den. Denne process med feedback og inspiration vil jeg meget gerne indføre i mine engelsk timer, men måske er det også en god ide at gøre det i Håndværk og design. At skitser et projekt og få eleverne til at give råd og feedback til hinanden.

Anden personlig vurdering

På denne side har jeg vurderet mine egne evner i forhold til forskellige håndværk og design discipliner. Jeg har vurderet mine evner på en skala fra 1-10, hvor 1 er novice, men afprøvet, 5 er det niveau jeg vil forvente eleverne i ca. 7. klasse har og 10 er erfaren. Mit mål på alle disciplinerne er min. 7, da det er lidt bedre ind eleverne.

Dette er den anden personlige vurdering, der fokuser på de ting og evner jeg har tillært mig siden sidste refleksion. En første refleksion kan ses her.

Træ

Save

Jeg er stadig ikke rutineret i at save. Siden sidst har jeg savet i noget meget hårdttræ, da jeg troede jeg skulle dreje en skål af det, men fik aldrig lavet den.

Høvle

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Stemmejern

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Snitte

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Trædrejning

Trædrejning er der, hvor jeg har forbedret mig mest. Siden sidst har jeg drejede en skål af lærketræ fra mit sommerhus. En af medegerne i sommerhuset er rigtig god til træarbejde så jeg besøgte ham i hans værksted, hvor han introduceret mig til trædrejning.

Jeg har også tilmeldt mig et kursus i trædrejning i september, så der håber jeg at forbedre mig.

Træbøjning

Jeg har ikke rigtig prøvet at bøje træ i sommeren, men jeg har flettet en kurv efter introduktioner, hvilket involveret en del lange træ finer der skulle gøres våde og bøjes.

Metal

Stoltrådsvikling (Luffarslöjd)

I starten af sommerferien lavet jeg et par stoltrådsblomst med husblas. Disse blomster var virkelig nemme at lave og krævet meget få og billige materialer, jeg vil mene at det vil være et godt projekt for nogle at de yngre klasser, specielt hvis der er lokale problemer.

Metalstøbning

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Sølv, kobber mm.

I min sidste refleksion havde jeg ikke sølv arbejde med. Jeg har taget et højskolekursus i smykker hvor vi arbejdet med sølv, så jeg har prøvet at save, lode, slibe og vride sølv. Disse teknikker er meget ens hvis du arbejder med kobber eller messing, som vi gjorde da vi skulle fremstille et smykke.

Jeg har også arbejdet med sølvlær der kan formes i en form, men dette er nok et for dyrt materiale at inddrage i undervisningen.

Tekstil

Sy på maskine

Siden sidst har jeg og repeteret mange par strømpebukser, i et projekt for at blive beder til at beholde mit tøj længer. Derudover har jeg syet 3 julesokker for min søster, men det var et mønster jeg lavet for et par år siden og har lavet ret mange julesokker. I den forbindelse var vi inde i båndsalonen for at købe kanter til julesokkerne og det er en fantastisk butik der har så mange bånd, frynser, blonder, knapper, fjer mm. Jeg er helt for elsket i den butik.

Jeg har og så ind til flere afsnit af det engelske program The Great British Sewing bee, der er en amatør sy konkurrence. Jeg syndes jeg har lært en del omkring mønster sammensætning, indsnit, indlæg og generalle sy teknikker ved at se programmet. Det har givet mig mere blod på tanden til at give mig i kast med at sy noget tøj til mig selv. 

Patchwork

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Sy i hånden

Jeg har øvet mig meget på reparationer i hånden, da jeg gerne vil inkorporer det i et miljø/genbrugs forløb. Et eksempel af mine reparationer kan ses meden under.

Strikke

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Hækle

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Broderi

Siden sidst har jeg broderet rigtig meget. Udover at brodere med korsting 3 navne til nogle julesokker, har jeg brugt en del brodere teknikker på de reparationer jeg har lavet på min mors jakke og søsters kjole.

Jeg har også øvet mig på franske brodere som jeg har skrevet en refleksion over som kan se her.

Filtring

Første gang jeg prøvet at nålefilte var for ca. 5 år siden på et spejderkursus, som inspiration til noget man ville kunne gøre med spejderne fra 10år og op. Siden da har jeg nålefiltret en del med kageform og er ikke særlig god i fri hånd.

Jeg har også vandfiltret en masse store blomster. Jeg kan rigtig godt lide at vandfilter men mine evner er også ret begrænset.

Jeg vil rigtig gerne arbejde mere med filtring og eksperimentere noget med det. Så jeg evt. ville kunne lave en rødhals i nålefiltring eller ”stof” i vandfiltring.

Teknologi

Dette punkt er nyt.

3D printer

Jeg har overhoved ikke arbejdet med 3D print, men jeg vil virkelig gerne udvide mine kreative evner inde for dette område.

Lasercutter

Jeg har kun arbejdet med lassercutteren en enkel gang og syndes at det gik okay. Mine refleksioner på området kan ses her og projektet jeg lavet her. Siden de refleksioner har jeg tegnet er par enkelte mønster på computeren, men har ikke printet dem.

Andre materialer

Hjemmelavet papir

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Origami

Dette er også et nyt punkt. Jeg har længe lavet origami og kan følge de fleste instruktioner til origami, men jeg er ikke særlig god til at huske dem.  Hvis jeg skal forbedre mig, skal jeg nok øve en del på de samme ting så jeg kan huske dem.

Plexiglas

Da vi produceret smykker kunne vi også vælge at arbejde i plexiglas. Jeg leget lidt med det og hjalp Sophie med hindes smykke. Plexiglas var forholdsvis let at save i og jeg bruget en del teknikker fra jeg har lært fra mit arbejde med sølv. Der jeg kan forbedre mig er i pussearbejdet og bøjning af materialet.

Broderier

Hen over sommeren har jeg øvet mit i at lave franske broderier, men særligt fokus på hvordan jeg skulle farvelægge større flader.

Jeg har ikke broderet meget, og det jeg mest har lavet har været korsting, som er meget nemt da det nærmest er en prik-til-prik tegning. Det første franske broderi jeg har lavet var for et år siden og det kan ses her. Den gang brugte jeg garn og det er derfor mere klodsset.

Alt i alt syndes jeg at mine franske broderier er blevet meget okay, og jeg har helt sikkert også forbedret mig. Som min søster siger er jeg faktisk beder til at brodere ind at tegner, som også kan ses på nogle af billederne.

Dækfarve

For at dække eller farvelægge mine broderier prøvet jeg at søge på google efter teknikker, men fandt ikke nogle der viste mig det look jeg gerne vil have så jeg afprøvet flere af mine egne teknikker.

Som kan ses på billederne har jeg forbedret mig over tid og teknikker. Billede 1 bruger meget snor og det sidder næsten ikke fast i stoffet, så denne teknik kan fungerer nogle gange, men er for eksempel ikke velegnet til et hjerte eller silhuetter. På billede nummer 2 afprøvede jeg kædesting som er mere fleksible, men dækker ikke særlig godt, da der er huller i stingene. Billede nr. 3 er et forsøg på at lave bagsting i et bestemt mønster, hvilket gør at der er tydelige huller der hvor tråden dukker op.

De 3 sidste billeder viser blandt andet det jeg kalder dæksting, der er et forholdsvis tilfældigt mønster af tråde der starter og slutter i samme hul så man undgår det der skete på billede 3. På billede 6 eksperimenteret jeg med og retningen på stingene for at se om de ville kunne vise forskelige ting selv om det er samme farve, altså at fødderne er for sig selv og ikke en del af kroppen.

Lavendlerne

Lavendlerne er broderet til nogle dufteposer jeg er i gang med at lave. Jeg har brugt mange af de samme teknikker i disse blomster da jeg syndes at de franske knuder gav et rigtig godt look. Min favorit er billeder nr. 4, men der er delte meninger om hvilken en der er bedst.

Materiel kultur

Hele dette semester har jeg kæmpet med at forstå hvad materiel kultur er, hvorfor det er vigtigt at undervise i det og hvad eleverne skal have ud af det. Det er derfor jeg har valgt at lave denne refleksion for at bearbejde begrebet materiel kultur og få en bedre forståelse af det.

Hvad er materiel kultur?

I følge Den Store Danske er materiel kultur:

“Materiel kultur, forskningsområde om forholdet mellem mennesket og den materielle omverden, fra huse og landskaber til forbrugsgoder og kunst. Studier af materiel kultur og indsamling af genstande til museer udgjorde i begyndelsen et vigtigt grundlag for fag som antropologi, arkæologi, etnologi og historie.” Den Store Danske

Som jeg har forstået begrebet passer denne definition meget godt på materiel kultur. Materiel kultur handler om sammenspillet mellen mennesker, der har produceret en genstand og hvordan genstanden har formet mennesket.

Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur?

Materiel kultur er ikke et konkret defineret del af FFM i håndværk og design , men begrebet optræder i flere andre sammenhænge i lovgrundlaget og fagformål for håndværk og design, som stk. 3.

“Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.”EMU, håndværk og design

I dette citat kan vi se at undervisningsministeriet syndes at materiel kultur er vigtigt, fordi eleverne skal have en forståelse for de materialer de omgiver sig med i deres hverdag. Dette spiller godt over ens med Lene Tanggaards artikel Håndværk som identitetsoase i vedenssamfundet, hvor hun beskriver at vi i den moderne tid har en meget dårlige forståelse for kvalitet og godt håndværk. Vi kan simpelthen ikke mærke om det er godt eller dårligt bomuld, der er blevet brugt eller om samlingerne på boret gør at boret ikke vipper ud af form. Lene Tanggaard siger:

De fleste af os kender også til og kan måske ligefrem savne det gode håndværk, når brødet i supermarkedet virker lidt for sødt, blødt eller tørt, og når kjolen går i stykker allerede anden gang, den er i brug. Vi får dog sværere og sværere ved at foretage dens slags kvalitetsbedømmelser. Vi mister standarder at sammenligne industriprodukterne med, når vi selv holder op med eksempelvis at bage brød.” – Tanggaard, 2008

Hvis det er det vi skal undervise eleverne i giver det rigtig god mening at inddrage i håndværk og designe undervisningen, men der er også et historisk perspektiv på materiel kultur.

Det historiske perspektiv handler mere om teknikkerne eller materialernes historie. Et eksempel på dette kunne være luffarslöjd (Stoltrådsvikling), som traditionelt blev lavet af vagabonder på den svenske landevej, der gik fra gård til gård med ruller af ståltråd og kunne vikle det gårdene manglet, lige fra et piskeris til en æggekurv eller en knage.

Dette kan give eleverne en forståelse og en taktil forbindelse til historien. Det er også en måde at arbejde med innovation på, da eleverne kan se tilbage i historien og se hvilken udvikling der har været. Et eksempel på dette er vores udflugt til Sagnlandet Lejres Dragtværksted. Der så vi hvordan man har arbejdet med en spisepind til at man opfandt spinderokken og de forskellige væge til tøj produktionen. Jeg tror at når man for en forståelse for hvilke innovative løsninger der har været får i tiden, kan man bedre finde på nogle nye innovative løsninger selv.

Hvordan kan man inddrage materiel kultur i undervisningen?

Materiel kultur er en muglighed for at eleverne kan lærer om folkende og historien bag en genstand eller teknik.

Jeg tænker at jeg gerne i min undervisningslokale har en form for cue card spil. Hvor jeg har mange forskellige træssorter i den samme strøelse og på bagsiden står træsorten. Der ved ville eleverne kunne øve sig på deres kenskab, hvis der er vente tid. jeg vil også gerne lave det samme spil med garntyper og metal typer.

En anden måde man kan inddrage materiel kultur i undervisning er ved hjælpe af genstandsanalyser. Formålet ved en genstandsanalyse er at få et bedre kendskab til genstanden og dermed prøve at åbne den viden genstanden holder på. Du kan læse mere om hvordan man laver en genstands analyse her.

Som jeg også nævnte i afsnittet Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur? er det også en god ide at tage på museums eller fribriks-besøg med klassen, da man der vil kunne dykke ned i et emner som er meget specifikt og museet eller fribrikken har en ekspert viden om.

Hvad for eleverne ud af viden om materiel kultur?

Som jeg har nævnt før vil jeg håbe at de bliver beder forbruger og køber, fordi de vil kunne få en beder forståelse for kvalitet og godt håndværk. Det er en rigtig brugbar ting at vide om du kåber noget der kan holde 2 eller 20 år. Derudover håber jeg også at de for en taknemlighed og fascination for hvordan ting er produceret og hvor maget tid og arbejde der rent faktisk ligge i de genstande de tager forgivet og smider ud.

Materiel kultur kan også hjælpe eleverne til at for en forståelse for innovative løsninger og forhåbentligt selv udvikle deres innovative evner, både med konteret problemer, men også abstrakte akademiske problemer.

Smykke

Opgave

Opgavebeskrivelsen lød:

“Du skal fremstille et smykke til et sted på kroppen. Du skal anvende kobber, plexiglas og/eller evt andre materialer. Du skal eksperimentere med udtryk, form, skala, kontur, positiv/negativ form, overlap, m.m. Du skal udarbejde en problemstilling for dit arbejde og tilrettelægge eksperimenter. “

Smykket skal tilegnes til en persona der skal være en kendt person. Derudover skal der bruges en problemformulering der udforder et samfundsproblem.

Idegenerering

Jeg startede med min idegenerering i slutning af en undervisningsgang, hvor min hjerne ikke fungeret optimalt. På den undervisningsgang tænkte jeg at jeg ville lave et rygsmykke til en “Joe and the juice”- fyr. Som ses på billede skulle ved hænget sammensættes af 3 trekanter og hænge med snorer der gik rundt om armene så ved hænget blev hold på plads af 4 snorer i ryggens inderkurve.

Da jeg kom hjem fra undervisningen opdaget jeg at jeg overhoved ikke havde lyst til at lave dette smykke, da jeg ikke vil få brug for det og det opfylde ikke opgavebeskrivelsen. Derfor valgte jeg at starte forfra på min idegenerering med udgangspunkt i noget jeg evt. jeg slev ville gå med. Derfor startede jeg med at finde ud af min persona som opgavebeskrivelsen sagde. Neden under kan du se min persona , formål, opgave formulering, problemet i opgave formulering og materiale overvejelser.

  • Persona: Ghita Nørby: skuespiller og ordblinde forbillede. I hindes fritid går hun gerne i haven og laver have arbejde. Da hun var barn kunne kun godt lide at hinke og til morgen mad fik hun havregryn med bær. Hvis hun var med i en tegneserie ville det vare V for Vendetta.
  • Formål: At vise hindes ordblindhed på en elegant og ikke åbenlyst måde.
  • Opgave formulering: Hvordan kan man lave et smykke der symboliser ordblindhed uden at bruge bogstaver?
  • Problem: Problemet ved opgaveformuleringen er at ordblindhed oftest bliver visualiseret ved bogstaver. Det er en meget åbenlys og direkte tolkning af ordblindhed, men ikke den eneste måde at visualiser det på. Man vil gerne have en mulighed for at vise noget om sig selv på en elegant måde, hvor folk ikke læser i ens kavalergang. 
  • Materialer: Ghita Nørby går mest i guld, men kan også godt lide at have meget farveri tøj på.

Da jeg havde fået det på plads valgte jeg at lave designe nogle forskellig smykker. Neden under er der 3 designes jeg overvejet.

Design 1: Bog

For at fremhæve ordblindheden vil det være en ide at bruge et traditionel billede af en bog, men vende den på hoved så det ikke er lige så åbenlyst. Det kunne være en broche eller halskæde. Jeg vil have svært ved at lave stregerne så det vil kun være omsnittet af. Hvis jeg er meget modig vil jeg evt. kunne bøje siden lidt.

Design 2: B og D

Jeg ved godt at min opgaveformulering siger at jeg ikke må bruge bogstaver, men min hjerne ville udforske denne ide, så i stedet for at sige at jeg ikke skulle arbejde med det lod jeg min hjerne gør det den ville får at få tankerne ud så jeg kunne komme tilbage til opgaven. Man vil kunne kombinere bogstaver der lyder ens som ordblind ofte blander sammen lige som P, D og B eller K og G. Det kunne også være stumme bogstaver G, H og D. Tegningen neden under er sammen sat af et lille d og et lille b meningen er at det er lukningen på en kæde.

Design 3: Den røde bølgestreg

Alle ordblinde kender det alt for godt, den røde bølgestreg der minder en om ens handikap. Jeg ville lave denne ide som en halskæde i plexiglas og i en længde der går ca. fra BH strop til BH strop. Dette er et rat “in your face” smykke der siger at der er en rød bølgestreg under den ordblinde fordi de er ”forkerte” i samfundet.

Valg af design

Jeg valgte det første design, da det var det der passet bedst til opgaveformuleringen og ikke tog så lang tid så jeg ville kunne afprøve en masse ting der ikke behøvet at ende med at blive inkorporeret i smykket.

Afprøvning

Jeg afprøvet en masse teknikker, jeg ikke tænkte skulle bruge i mit smykke. Jeg prøvet først at bøje et stykke kobber. Jeg kunne ikke bøje den så skrapt som jeg gerne ville have bogen til at være så jeg lod vær med at bøje mit smykke. I introduktionen til kobber fik vi at viden at vi havde muglighed for at nitte flere lag af kobber eller plexiglas sammen med en kobber tråd. Da jeg fik det at vide, ville jeg gerne give min smykke mere dybte ved at nitte flere lag på, så vært lag ville være en side på bogen. Desværre var det ikke muligt at nitte, da vi ikke hade en tråd i en tyk nok til at nitte så jeg valgte at holde mig til det simple design.

Jeg afprøvet også en masse teknikker for at se om jeg skulle havde en overflade behandling på smykket, men valgt ikke at bruge dem. Derudover afprøvet jeg at bore et hul, ved at lave et lille for-mærke og derefter borer det på søjleboremaskinen.

Fremstilling

Materialer:

  • Kobber tråd (6mm)
  • Kobber plade (6mm)
  • Lædersnor

Værktøj:

  • Savbræt og skruetvinge
  • Guldsmedesav med klinge
  • Nålefil
  • Plasthammer
  • Søjleboremaskine
  • Metalbor
  • Rundtang
  • Fladtang

Først og fremmest jeg satte jeg savbrættet og skruetvingen op på et højt bord i en nogenlunde rigtig højte. Derefter savet jeg det store stykke kobber ned i en mindre strøelse der passer til smykket, så det er letter at håndterer. Derefter tog jeg mit mønster jeg hade printet ud og limet det på det blå film der dækket kobberen. Da limen havde tørret savet jeg smykket ud efter linjen.

Efter vedhænget er savet ud skal alle siderne files med en nålefil til metal. For at lave hullerne i hjørnerne slog jeg et lille mærke i hjørnet før jeg brugte søjleboremaskinen til at lave hullet. Da begge huller var boret filet jeg resterne af metallet om hjørnet af. På grund af at jeg have markeret og boret i metallet bøjet mine hjørnerne, så jeg brugte plasthammeren til at gøre vedhænget fladt igen, uden at lave mærker.

Da jeg havde mit ved hæng lavet jeg en lædersnor til halskæde ved at bruge knobet i videoen neden under. For at sætte vedhænget fast i lavet jeg to ringe i kobber tråd ved hjælp af en rundtang. Derefter satte jeg snoren og ved hænget på ringene og lukket dem med en fladtang.

Det færdige produkt

Evaluering

Overordnet set er det et okay smykke. Jeg syndes ikke det er særligt smukt eller brugbart, men det ligner det jeg nogenlunde havde forstillet mig. Jeg føler at jeg ville kunne undervise mine elver i at bruge kobber og plexiglas, hvilket jeg syndes er det vigtigste ved denne opgave.

Hvis jeg havde fået introduktionen til de forskellige teknikker der var mulighed for at bruge inden jeg gik i gang med idegenerering, ville jeg kunne havde været mere kreativ. Jeg havde lagt flere ideer, da jeg havde set teknikkerne og tænkte at jeg ville kunne finde ud af det. Det er vigtigt at huske at det kan være en ide at introduktioner eleverne til noget nyt før de skal lave deres eget projekt, lidt ligesom tv-programmet “Made in Denmark”.