Den usynlige minoritet

Vi har et problem her i landet. Det er et underlæggende problem som der ikke bliver talt højt om. Der er en stor minoritet som vi ikke vil andrekende. Her tænker jeg ikke på noget med religion eller hudfarve. Det er en minoritet der næsten er halvdelen af Danmarks befolkning, nemlig kvinderne.

For en lille uge siden sad jeg til undervisning på lærerstudiet og en af mine mandlige med studerende spurte underviseren om noget i relation med kønnede, jeg kan desværre ikke huske hvad, men min underviser svaret at han skulle huske på magt forholdet og han blev helt chokeret. Jeg tror ikke hans chokeret stadie var på grund af min underviser brød et tabu, men fordi han ikke var klar over denne store minoritet og det syndes jeg er et stort problem i vores samfund.

I gennem historien har kvinder været undertrykket på forskellige vis, og jeg siger ikke at det er lige så slemt som det var i 20’erne, det er stadig problemer. En af de ting jeg tror der gør en forskel er at kvinder i meget stører grad er udsagt for et mandlig perspektiv ind mænd er for et kvindeligt og dette skaber en skæv vridning i vores samfund.  Her tænker jeg på film og bøger. Der bliver produceret langt flest film med mandlige skuespiller i hovedrollerne, som er henved til begge køn ind omvend og det er et kend fænomen at mænd ikke gider se film med kvinder i hovedrollerne. Et eksempel fra litteraturens verden var da J.K. Rowlings forlægger ikke ville have at hun du gav under navnet Joanne Rowling, da drenge ikke ville læse en bog skrevet af en kvinde.

Jeg er chokeret over at min mandlige med studerende ikke var opmærksom på dette problem, fordi for mig som kvinde virker det åbenlyst, men det er bare et emne der ikke bliver talt om. Jeg tror ikke der var en kvinde i klasselokalet der ikke instinktivt viste at der er en magt forskel mellem mænd og kvinder og inderst inde er vi en minoritet, der stadig har en magt kamp at kæmpe.

Forberedelsestid i den danske folkeskole

Lærernes forberedelsestid har været et meget debatteret emne i mange år. Lærerne vil gerne have mere af det og det offentlige har ikke råd til det.

I løbet, af min praktik på Lindevangskolen har min praktikgruppe og jeg været igennem to forskelige måder at planlægge undervisning på. I den forbindelse oplevede vi en del fordele og ulemper ved at planlægge undervisningen stort set fra bunden. I de to første uger af praktikken planlagde vi undervisningen fra bunden i vores forløb om de sociale medier, og i de to sidste uger planlagde vi undervisningen efter Gyldendals undervisningsmateriale Fandango, i et forløb om Bent Haller. Den største begrænsning på hvordan jeg gerne vil undervise i praktikken var forberedelsestiden, og derfor syndes jeg det er et vigtigt emne.

På Lindevangskolen udgjorde undervisningen 39 % af arbejdstiden i skoleåret 2011/2012. Det svarer til 648 timers undervisning på et skoleår. I skoleåret 2015/2016 er det steget til 45,8 % og 761 timers undervisning. Det svare til ca. 3 klokketimer mere om ugen per underviser. En del af folkeskolereformen gik ud på at give elevene flere undervisningstimer, men der blev ikke ansat flere lærer til at løfte opgaven. I bemærkningerne til lovforslaget om folkeskolereformen står der også:

”Dette lovforslag sikrer, at eleverne i folkeskolen skal have en længere og mere varieret skoledag ikke blot med øget undervisningstid, men også med nye og mere varierede undervisningsformer. Med lovforslaget gives der således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en anden karakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning.”

Her udviser den daværende regering et ønske om at lærerne skal være kreative og finder på ”nye og mere varierede undervisningsformer”. Det kræver tid at være kreativ og ikke bare følge en bog. I min praktik bugt vi i gennemsnit 1 time og 47,5 minutter på planlægning af én lektion på 45 minutter, hvis vi skulle planlægge undervisningen fra bunden. I forløbet fra Fandango brugte vi 1 time og 31,5 minutter på én lektion, altså 16 minutter mindre. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man har 22 lektioner løber det op i mange timer.

Det grundlæggende problem ligger i at vi som lærer ikke kan nå det hele. Det ville være fantastisk, hvis der var tid og penge til at opnå folkeskolereformen visioner, så alle elever kunne modtage meget, veltilrettelagt og differentieret undervisning. Forberedelsestiden er dog en del af god og differentieret undervisning både på niveau og metode. På grund af den mindre forberedelsestid er lærerne nødsaget til at undervise ud fra nogle bøger ligesom Fandango, der for det meste ikke inddrager mange metoder og niveauer

Jeg har på baggrund af min praktikperiode på Lindevangskolen og praktikrapport lært en masse om mig selv og er kommet tættere på at finde ud af, hvilken slags lærer, jeg gerne vil være. Jeg har måttet konkludere at jeg ikke har mulighed for at være den lærer det planlægger fra bunden hele tiden og giver eleverne den undervisning de fortjener og jeg mener der ville være bedst for dem. Jeg har endnu ikke fundet mig til rette med at skulle undervise ud fra en bog, men det er en nødvendighed for at jeg ikke går ned med stress.

Jeg vil bestræbe mig på som lærer at fordele mine egne forløb skiftevis, så nogle klasser har bogundervisning og nogle klasser har den undervisning jeg har planlagt. Jeg vil også huske at skrive mine egne forløb detaljeret ned, så jeg vil kunne genbruge dem og ikke bruge ligeså meget forberedelsestid anden gang, jeg bruger det.

Denne konklusion er med tungt hjerte, da jeg ønsker at give eleverne den bedste undervisning der tager højde for den individuelle elevens niveau, udviklingsstadie og behov. Jeg syndes det er for dårligt at der ikke er penge til at lærerne kan forberede sig. Det er Danmarks fremtid, men det bliver ikke prioriteret.