Design

Dette er en refleksion på første del af kapitlet ”Design” fra side 21 til 35 i Mette Jørgensen Håndværk og Design i fællesskab fra forlaget Meloni.

Ifølge kapitlet kan man se design på to forskelige måder. Design kan betyde designeprocessen, hvor du laver fremgangsmåden, skitsere, afprøver produktet, giver form til idéen og gentænker produktet og spørger hvad kunne være beder og starte i gen på designeprocessen. Den anden måde at tænke design er at tænke på den færdige produks æstetik, funktion og kommunikation. Denne sidste måde at tænke design på er den måde der er formuleret i Fælles Mål for håndværk og design.

Den første fortolkning af design, hvor det betyder designeproces kan jeg rigtig godt lide og jeg gør det ofte når jeg opfinder mønstrer når jeg syr eller hækler, som kan ses i mine projektorer Forklæde og Penalhus. Det er først når vi kommer til den anden del at jeg bliver mere usikker og nervøs. Æstetik er så subjektivt og jeg laver naturligvis ting jeg godt selv kan lide, men der er uden tvivl folk der ikke vil bryde sig om det, på samme måde som når jeg ser engelsk bolig programmer, hvor de ofte vælger at købe en meget tung og polstret sofa, der virkelige ser grim ud. En af mine bekymringer ved denne æstetiske side af faget er hvordan lærer man eleverne design uden at tvinge ”den gode smag” ned over dem og skal jeg vide hvad ”den gode smag” er?

Designmodeller

I kapitlet har de 3 forskellige designmodeller:

  • Designmodel 1 fra FFM og bliver brugt i Gyldendals forløb: idéudvikling, idéafprøvning, produktrealisering og evaluering.
  • Designmodel 2 fra INDEX er Forbered, Forstå, Formgiv og Færdiggør og har 4 underpunkter under hver fase.
  • Designmodel 3 Fælles design Førforløb (planlægning af forløbet med eleverne), kickstrat (evt. en materialeundersøgelse, en ny teknik, eller konkret problemløsning), udførelse (idéindsamling, afprøvninger, læring og lærerrolle) og evaluering (Fælles- og individuelle læringsmål)

Personligt kan jeg bedst lide design model 1 på grunde af dens enkelhed, og fordi jeg håber at bruge Gyldendals portal.

Designmuseum Danmark

I kapitlet referer de til Designmuseum Danmark og deres interview med designer. Jeg satser på at se deres Youtube-videoer for at få inspiration og forståelse for design delen af håndværk og design.

Redskabsordbog

Dette er en refleksion på første del af kapitlet ”Håndværk” fra side 21 til 35 i Mette Jørgensen Håndværk og Design i fællesskab fra forlaget Meloni.

I dette kapitel snakker Mette Jørgensen om vigtigheden i at udbygge elevernes fagsprog, ved bøde at havde et ordforråd med redskaber og teknikker. Hvilket jeg vil komme ind sener på. For at eleverne skal kunne kommuniker konstruktivt om produkter og design er det en god ide at de bliver bekendt med genstandsanalyse. Ved at lave en genstads analyse und går man udsagn som ”Den er grim fordi den er grim.”

Genstandsanalyse

  • På første trin (Se-trinnet) i genstans analyse stiller man spørgsmålene til hvad man kan se; Hvilket materiale er genstanden lavet af? Hvor stor er den? Hvilke farver har den? Er der noget særligt ved genstanden?
  • Det andet trin (gæt-trinet) stiller man spørgsmål til hvad genstanden skal bruges til; Hvordan skal genstanden bruges? Hvor vil den passe henne? Er genstanden gammel eller ny? Hvem vil mon bruge genstanden?
  • Det tredje trin (Undersøg-trinnet) stiller spørgsmål til produktionen af genstanden; Hvordan er genstanden lavet? Kan I se, hvilke dele den er bygget af? Kan man bruge den?
  • Det sidste og fjerde trin (tænke-trinnet) stiller søgsmål til hvordan den kan forbedres; Har I forslag til ændringer? Ville I selv kunne lave denne genstand? Ville I selv bruge denne genstand?

For at stillaser elevernes ordforråd vil jeg gerne have at de har en løbende redskabs ordbog vi kan bygge vider på når de for introduceret et nyt redskab. I denne redskabsordbog skal der være et billede af redskabet, dets navn og plads til at skrive hvad det bruges til. Derudover vil jeg gerne have at der er plads til at de elever der har mere ind et sprog har plads til at skrive navnet på redskabet på deres eget sprog for at støtte deres fagsprog på deres modersmål eller andet modersmål.

Ud over at have en løbende ordbog der kan bygges oven på vil jeg også rigtig gerne implementerer maskine kørerkort og teknik beviser (det bliver kaldt for adgangskort i kapitlet). Disse kørerkort og teknik beviser skal til deles til eleven når de mestre en teknik eller en maskine, både så jeg kan holdestyr på hvem der har styr på hvad, men også sådan at eleverne, bliver stolte over at have opnået nået (lidt ligesom mærker til spejder). Jeg er måske ret hår, men disse beviser og kørerkort skal kun gives ud til de elever der rent faktisk har mestret det og ikke bare fordi de har prøvet. Jeg vil gerne være sikker på at eleverne kan denne teknik eller maskine uden meget opsyn, når de for beviset.

 

Materialebank

Dette er en refleksion på første del af kapitlet ”Værksted” fra side 21 til 35 i Mette Jørgensen Håndværk og Design i fællesskab fra forlaget Meloni.

I kapitlet henviser de til en lang række hjemmesider for eksempel www.træ.dk der er en side dedikeret til træarbejde og vende om træ, der er artikler og man kan stille spørgsmål, hvis det ikke allerede er besvaret. En anden hjemmeside er Linå på www.Linaa.dk. Dette er en side der sælger produkter til sløjt delen af håndværk og design og har en masse inspiration til forløb og klassesæt. Der er også www.haandvaerkogdesign.net/ det er et fagfællesskab for Håndværk og Design lærer med fokus på god og inspirerende undervisningspraksis i danske grundskoler. De har en lang række videoer der til giver inspiration forskelig ting inde for håndværk og design, fra indretning af klasselokale til designprocess-modellen og underviseres refleksioner.

Kapitlets omdrejningspunkt er en Materialebank der forklare de for skelige materialer. Jeg vil gerne sammensætte en stor materialebank til mig selv for at få et beder kendskab til materialerne, både de hårde og de bløde materialer. Jeg vil gerne have dem fysisk så jeg kan rører ved dem og se på dem, og til hver drømmer jeg om at der står hvad de er velegnet til. Dette vil tage noget tid at sammensætte men neden under kan ses informationer fra kapitlets materialebank, som jeg har tænk mig at tage udgangspunkt i. Jeg vil løbende ænder i min materialebank så der kommer mere og mere viden på og flere materialer.

Håndværk og design – et fag i værksteder

Dette er en refleksion på kapitel 5 ”Håndværk og design – et fag i værksteder” i H. Schneider og S. Pedersens bog Håndværk og design – en fagdidaktik fra Hans Reitzels forlag.

Mine egne tanker

Dette kapitel handler meget om indretningen af klasselokalet og de udfordringer der opstår når man indretter klasselokalet/klasselokalerne. Mange skoler har et klasselokale til sløjt og et til håndarbejde, der ofte ligger langt værk fra hinanden. Dette giver god mening i har hold til den gamle struktur og at holde det snavset sløjt lokale væk fra det rene håndarbejde lokale. I forhold til det nye fag håndværk og design syndes jeg stadig at der bør være to lokaler men ideelt set vil de ligge ved siden af hinanden, så man let vil kunne låne redskaber fra det andet lokale og måske ville man endda kunne lave en væg med vindue imellem så man som underviser vil kunne holde øje i begge lokaler på samme tid.

I kapitlet stiller de spørgsmålet ”Vil man skabe et neutralt rum, der udfordrer ved sin nøgenhed? Eller skal det nærme sig et raritetskabinet, som man kan gå på opdagelse i?”. For mig har det altid været mest inspirerende at have en masse materialer og redskaber omkring mig til at få inspiration fra. Jeg er så heldig at jeg er vokset op i et stort hus hvor vi havde et kreaværelse. I vores kreaværelse var alle vores materialer, som stod på deres plads, men man kunne se knivtangen, ståltråden og pappet. Det gjorde at jeg fandt på nye løsninger, og udfordret mine problemløsningsevner og det vil jeg gerne have i et håndværk og design klasse lokale.

Når det kommer til præsentation af inspirationsmateriale, afprøvninger, procesdokumentationer er det vigtigt at der er forskelige muligheder for at fremvise det. Det vil sige opslagstavler, digitale skærme, podier og andre opsatser, men også gerne forskelige steder på skolen og ikke bare i klasse lokalet. Jeg vil meget gerne have lov til at få forskellige steder på skolen hvor eleverne han udstille deres produkter og produktion, men for mig er det også vigtigt at de viser det til de andre elever så de kan blive inspireret.

Studiespørgsmål

  • Diskuter, hvad det vil sige, at et værksted på en gang må udtrykke autoritet og autonomi.

Jeg kende ikke ordet autonomi men Wikipedia definer det sådan: ”Autonomi er det ikke at være afhængig af andre eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.” og en autoritet er en form for magt en person eller instans har, hvis funktion hviler på evnen til at udøve denne magt.

Jeg mener naturligvis at der skal være regler for at arbejde i faglokalet. Der er mange maskiner og værktøjer der kn være farlige hvis eleverne ikke har respekt for lokalet, men jeg kan ikke lide at bruge ordet autoritært om lokalet. Eleverne skal have respekt for de ting der er i lokalet, men jeg vil gerne have at der er en mere autonomi tilgang til lokalet så der kan arbejdes med ideudvikling, eksperimenter, analyse og produktfremstilling. Både respekt for faglokalet og et autonomisk miljø er vigtigt for elevernes håndværksmæssige og design udvikling.

  • Overvej, hvordan undervisningens egne affaldstyper kan sorteres på delikat vis.

Jeg syndes at affaldssortering er en rigtig god ide. Jeg vil helst ikke have for mange skralde spande så det er for overskueligt men 5-6 stykker i det ene lokale og 5-6 stykker i det andet lokale syndes jeg er helt fint. I det lokale med de bløde materialer vil der skulle vare en til stofrester, en til garnrester, en til papir der stadig kan skrive/tegnes på og en til brugt papir, nok en til plastik og naturligvis en til rest affald. I de hårde materialers lokale vil der skulle være skraldespande til små stykker træ, metal stumper, måske snitte stumper til optænding af SOF’ens bålplads, og naturligvis også en til papir der stadig kan skrive/tegnes på, en til brugt papir og en til restaffald. Jeg syndes det er vigtigt at genbruge materialerne og de materialer vi ikke selv bruger skal på genbrugsstationen og ikke bare i skraldespanden sammen med alt det andet.

  • Hurtigskriv en erindring fra en situation, hvor du var novice i et værksted og lærte noget.

Jeg kan ikke rigtig huske et tidspunkt hvor jeg var en novice i et fysiks værksted. Jeg havde træ (sløjt) da jeg gik i børnehaveklasse og fik mit symaskinekørerkort, da jeg gik i 2 klasse. Jeg kan lidt huske min første oplevelse med at sy på en sy maskine, da jeg gik i 2. klasse. Vi skulle klippe et stykke firkantet stykke stof ud og sy et ansigt på midten af stoffet. Jeg han huske jeg ikke forstod hvorfor vi skulle lave sådan noget ubrugeligt nåde, men det fik vi besked på. Vores lærer Jette fortalte også om den eneste elev på skolen der ikke havde et symaskinekørerkort, da han syet ind i sin hånd mellem tommelfinger og pegefinger sådan at vores kontor dame måtte sprætte syningen op. Det jeg lærde ved at sy den første gang var et bruge børneindstillingen på fodpedalen og på længer sigt at sy ting jeg syndes om og kunne bruge. Jeg har stadig tøj jeg designet og produkterne i det lokale.

   

Jeg var så stolt at jeg har gemt min symaskine-kort i alle disse år og det første jeg nogensinde har syet, hvilket er en god reminder om at alle elever kan blive fantastiske hvis de bare bruger nok tid på deres håndværk.

  • Diskuter forholdet mellem lærerens personlige interesse for at blive dygtig til håndværk og design og hans eller hendes professionelle interesse for at blive dygtig til at undervise i håndværk og design. Oplist eventuelle dilemmaer.

Som lærer i håndværk og design syndes jeg det er vigtigt at man har personlig interesse for håndværk og design og man bør udfordre sig selv. Jeg regner med at bugen en del tid på at blive god til at arbejde med træ og jeg tror ikke jeg kan nå at blive ekspert på det på 2 år inden jeg bliver færdiguddannet derfor vil jeg komme til at have mine egne projekter uden for skole tiden. Jeg har en drøm om at give en form for fir lektier til mine elever. I de fri lektier er der en række opgaver de kan vælge imellem, men de kan også finde på ting selv, som skal være et hjemme projekt. Jeg tænker at de har 2 måneder og fremviser deres hjemmeprojekter og viser dem frem for klassen. I den forblindelse vil jeg også vise et af mine projektorer for at være en rollemodel for eleverne.

Opgaver på hjemmeprojektslisten kunne for eksempel være:

  • Find på et projekt du gerne vil og slev kan lave der hjemme.
  • Lav et halstørklæde eller sjal af fingerstrik. Se video her.
  • Fold et origami hjerte. Se video her (den er på Engelsk, men du kan se papiret hele tiden).
  • Lav et instrument af genbrugsmaterialer, som kan spille.
  • Find en sten og mal den. Få inspiration på denne video.

Min dygtighed i at undervise vil komme af at afprøve projektor til eleverne og med eleverne jeg tror at det er der jeg vil skulle gøre en stor indsats men jeg ved stadig ikke hvordan jeg vil gøre det.

Håndværk uden for undervisningen

Dette er en refleksion på kapitel 4 ”Design og håndværk uden for den obligatoriske undervisning” i H. Schneider og S. Pedersens bog Håndværk og design – en fagdidaktik fra Hans Reitzels forlag.

Mine egne tanker

Dette kapitel henvender sig mest til folk der gerne vil undervise i indskolingen eller arbejde i børnehaver og SFO’er. Jeg regner med at arbejde i udskolingen og måske mellemtrinet og derfor er dette kapitel ikke så praktisk relevant for mig, men mere en god grund viden.

Kapitlet kommer ind på hvordan de håndværksmæssige færdigheder er blevet skrevet ud af målende for indskolingen og der er heller ikke noget eksplicit om det i børnehaverne. Det vil sige at det sagtens kan være første gang at eleverne der starter til håndværk og design arbejder med håndværksmæssige teknikker og materialer. Jeg syndes det er en bekymrende udvikling at vi, som samfund, ikke ligger vægt på de håndværksmæssige og motoriske ting da jeg tror på at det er en anden måde at lærer og forstå på.

Kapitlet kommer også ind på hvordan at adgangen til værktøj og materialer kan være svært for børnene at få fat på i når de er der hjemme. Der er ikke mange forælder der samler IKEA-møbler med deres børn eller lærer dem at sy på en symaskine, hvilken også gør at håndværk og design er sådan et vigtigt fag i skolen. De håndværksmæssige og designmæssige færdigheder kommer alle til at bruge i deres liv, for eksempel når man flytter, så selv hvis det ikke er de fleste elever der tager en erhvervsuddannelse er det vigtigt evner at have i forhold til almen dannelse.

Jeg syndes det er nogle vigtige færdigheder eleverne lærer i Håndværk og design, men jeg syndes også det er rigtig vigtigt at vi opfordre dem til at lave deres egne DIY- projekter uden for skoletiden.

Studiespørgsmål

  1. Opstil en oversigt over håndværksmæssige færdigheder, du har lært som barn, stadig kan og har glæde af at kunne.

Symaskine, sy i hånden, strikke, flette, bogbinding, knytte, knagestrik, save, sømme og der er sikkert flere jeg ikke lige kan huske at jeg lærde i min skole tid.

Øvelse

Gør det selv. Vælg en DIY-opgave, du har lyst til at gå i gang med. Overvej, hvorfor opgaven forekommer lystfuld. Gennemfør opgaven og dokumenter, hvad der sker, og hvilke følelser og fornemmelser der dukker op i forskellige faser. Diskuter, hvad følelser og fornemmelser betyder for arbejdet.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i mit forklæde projekt i forhold til disse refleksionsspørgsmål. Jeg blev færdig med forklædet for en uge siden, så mine tanker er stadig freske.

Det der var tiltrækkende ved opgaven var at jeg ikke har kunnet finde et forklæde jeg har syndes om og jeg vil gerne have mit genet forklæde til når jeg bager. De fleste af mine egne projekter jeg laver er fordi jeg kan lave det lige som jeg vil havde, hvis jeg har evnerne. Ud over projekter der er til mig selv har jeg også den del projekter som jeg sælger til venner og familie og derfor er det jo på ønske fra mine kunder. Jeg kan godt lide at produkterne og se min fremgang og derfor kan jeg godt lide at have en masse projekter i gang.

Jeg lavet selv mønstret på mit forklæde og det gør jeg ofte for at udfordrer mine kreative evner i forhold til problemløsning. Det største problem var bindebåndet. Jeg kunne have lavet det i et stykke stof og havde syet skørtet og forstykket på bagsiden, men det ville havde gjort bagsiden meget grim, så jeg valgte den anden løsning. Jeg bliver sjældent frustreret når jeg arbejder med garn eller stof, da jeg nu ikke laver ligeså mange fejl som jeg gjorde for nogle år siden. Jeg oplever flere frustrationer når jeg arbejder med træ, da jeg ikke er så god som jeg gerne vil være. Jeg kan bedst lide at bearbejde med de bløde materialer for dem er jeg allerede gode til og de hårer materialer kan man ikke arbejde med i sofaen.

Da jeg var færdig med forklædet var jeg glad og vise det frem til min familie, men jeg er også lidt skuffet, over de fejl jeg kan se fordi jeg har kigget på en hver kvadrat centimeter. Denne skuffelse forsvinder når jeg kommer lidt på afstand af projektet og jeg er rigtig glad for mit forklæde.

Mål, indholdsudvælgelse og evaluering

Dette er en refleksion på kapitel 2 ”Mål, indholdsudvælgelse og evaluering” i H. Schneider og S. Pedersens bog ”Håndværk og design – en fagdidaktik” fra Hans Reitzels forlag.

Mine egne tanker

Dette kapitel handler både om mål og indehold samt evaluering. I forhold til mål er der FFM for håndværk og design der betegner de færdigheder og den viden eleverne skal få. FFM målende er det op i 3 kompetenceområder, håndværkforarbejdning, håndværkmateriale og design. En ting jeg tror der bliver en udfordring i at planlægge et undervisningsforløb er at gøre det ud efter målende og ikke ud efter produkterne. Det bliver sikkert letter når jeg får et størrer lager af forløb så jeg kan forstå hvad der ligger i de forskellige videns-og færdighedsmål i FFM for håndværk og design.

I forholde til evaluering skal der jo laves evaluering på flere niveauer. Jeg skal evalurer elevernes fremgang og udførelse, og eleverne skal selv lære at evaluerer deres produkt og produktion. Hvis vi holder os til den evaluering jeg skal lave syndes jeg det er vigtigt med den formative-evaluering. Jeg vil rigtig vejlede elevernes tænkte porses, men jeg syndes også det er vigtigt at eleverne også for lov til at eksperimenter og fejle. Derfor vil jeg som lærer altid vejlede når eleverne har skrevet deres fremgangsmåde ned og når de kommer og spørge, men ikke altid hvis jeg kan se at de nok kommer til at lave en fejl, som ikke er farlig. Det er vigtigt at de fejler så de kan lærer og det vil jeg også snakke med eleverne om.

Når eleverne selv skal evaluere deres egne proces vil jeg gerne arbejde med analoge logbøger til at eleverne kan nedskrive deres proces og skitsere deres produkter. I logbogen kan eleverne også skrive deres tankerne ned og skrive hvad de ville gøre anderledes næste gang. Udover en logbog vil jeg også meget gerne lave en digital portfolio. Denne skal være en fin fremvisning af deres produkter så de kan være stolte af det de har lavet og fremvise det og forklare hvad det er, hvordan det funger og hvilke materialer de har brugt.

Studiespørgsmål

  1. Undersøg den faglige progression fra den obligatoriske undervisning til valgfag.

Håndværk og design er obligatorisk fra 4. til 7. klasse og kan tages som valgfag i 8. og 9. klasse. Der er et separat  FFM for 4. til 7. klasse og et separat FFM for 8. og 9. klasse.

I valgfaget er der mere frihed og selvstændighed i videns og færdighedsmålende de FFM siger for eksempel Eleven kan selvstændigt foretage materialevalg under hensyntagen til ressourcebevidsthed og bæredygtighed” Denne frihed syndes jeg er rigtigt vigtigt og jeg vil så gerne arbejde med de ælder elever og måske lave nogle større projektor hele klassen sammen som vil kunne gavne hele skolen eller en mider klasse.

  1. Diskuter, hvad du opfatter som væsentlige kompetencer for en lærer, der underviser i håndværk og design.

Jeg syndes det er rigtig vigtigt at jeg har kompetencer indenfor de håndværksmæssige discipliner jeg vil komme til at arbejde og gerne mere ind det. Derudover skal man som lære i håndværk og design også være god til at udtrykke sig klart og tydeligt i instruktioner. Dette kan godt være svært når man ved hvad eleverne skal, da men så nemt kommer til at snakke for indforstået.  Jeg vil også sige at en håndværk og design lærer skal have et godt design øje og være godt til at evaluer.

Et nyt fag

Håndværk og design – et nyt fag

Dette er en refleksion på kapitel 1 i H. Schneider og S. Pedersens bog ”Håndværk og design – en fagdidaktik” fra Hans Reitzels forlag.

Mine egne tanker

Jeg kan godt lide udviklingen fra sløjt og håndarbejde til håndværk og design. Det med at sætte fokus på problemløsning og kreative evner syndes jeg er en så vigtig evne at udvikle i børn. At give eleverne forskellig muligheder til at udvikle de håndværksmæssige evner de godt kan lide og finde deres eget design syndes jeg giver så god mening.

At give eleverne en forståelse og design og opdele det i de tre ben: brugsværdi, skønhedsværdi og symbolværdi også kaldt funktion, æstetik og kommunikation, giver en god og let måde at tilgå design. Jeg glæder til at få mere faglig viden om design, da jeg har designet mange ting i mit liv, men har ikke haft en god faglig viden om designudvikling. Det til kommer også entreprenørskab der handler om, at designede genstande anerkendes og tilkendes værdi. Entreprenørskab er også en ny ting for mig, men jeg sætter pris på rammen og vil rigtig gerne lave gruppearbejde med eleverne der er til skolen og kan tilføje værdi til skolen. Det kunne for eksempel være legetøj til legepladsen, kuliser til 3. klasses teaterstykke eller noget i den stil.

En ting jeg stadig ikke helt forstår, er delen med bæredygtig udvikling i håndværk og design. Jeg kan sagtens se at eleverne skal få en forståelse af at spare på materialerne og vælge de bæredygtige materialer og genbruge materialer, men jeg syndes stadigt at det er et svært koncept og vil gerne undersøge de nærmer.

I kapitlet nævner de den overstående video. Jeg syndes han kar en masse gode pointer og  er også enig i en del af det han sige. Hvis vi ikke sætter pris på de praksis-musiske fag er der ikke nogle elever der vil gå den vej også for vi får mange arbejdsløse akademiker. Dog er det ikke nok at vi skifter fokus i skolen, men vi  børe gøre det i hele samfundet. Jeg er også enig i at det krævet mod at udvikle kreative ideer fordi man skal kunne fejle for at blive beder. Det hvor jeg ikke er helt enig med Robinson er at vores uddannelsessystem dræber kreativitet. Der er store forskelle på det danske og engelske skolesystem og der er mere frihed i det danske system.

Studiespørgsmål

  1. Overvej og beskriv den undervisning i sløjd og håndarbejde, du selv har oplevet i grundskolen.

Jeg gik ikke på en folkeskole og min privat skole var ret speciel. Jeg gik på Freinetskolen i Valby, der ligger stor vægt på de kreative fag. Her kunne man selv tilmelde sig til timer om eftermiddagen og timerne blev afholdt på tværs af klassetrin. Vi have timer i træ (sløjt), sy (håndarbejde), papir (papir værksted, med bog binding og genbrugspapir), ler (keramik) og mange andre kreative fag. I hvert fag lokale var der hylder med alle elevernes projekter, dom man så kunne lave vider på. Det vil sige at vi selv valgte hvilket projekt vi ville lave. Hvilket gjord at der var en stor frihed til design og ide udvikling.

  1. Hvilke eksempler eller elementer vil kunne leve op til fagformål for håndværk og design?

De fleste af de projekter jeg lavet ville kunne leve op til fagformålende. Jeg lavet for eksempel en rød kappe i 8. klasse i sy, hvor jeg slev skulle udtænke mønster (naturligvis med hjælp og vejledning fra læren). Jeg lavet også en stor potteskjuler til min mor i træ, da vores stuebirk var så stor at hun kun havde en grim potte at sætte den i.

  1. Opstil en liste over begrundelser for, at håndværk og design er et vigtigt fag i skolen.

Se oven over i mine egne tanker for en uddybelse.

  • Udvikler børn der kan tænke kreativt og lave problemløsning.
  • Udvikler kommende entreprenører.
  • Udvikler elevernes finmotorik.
  • Giver dem evnerne til at sætte en hylde op og samle et IKEA skab.
  • Styrker samarbejde.
  • Sætter fokus på erhvervsuddannelserne.
  • Giver eleverne en forståelse for bæredygtighed.
  • Kan opbygge resiliens hos eleverne og en forståelse af at være en selv forvaltende person.

Øvelse

Design 3 nøgleringe. En der tager afsæt i funktion, en der prioriterer æstetikken og en der fortæller om ejermanden. Gør rede for tænkt fremgangsmåde og materialer.

Den første nøglering (til venstre) er der fokus på funktion. Nøgleringen er en korkprop med en lædersnor i gennem. Korkproppen skal ligges i kogende vand og ligge og søbe før man bruger et lille drilbor til at lave hul igennem midten. Nøgleringen er perfekt til nøglerne til båden og strandhuset, da den vil fylde op hvis man taber den i vandet (dog skal der ikke være mange nøgler på for at det bliver for tungt). Korkproppen kan skærers ud og farves for at gøre den mere æstetisk.

End anden nøgle ring er baseret på æstetikken. Dette er et område jeg ikke er særlig god til, men nøgleringen er 3 træ perler i forskellige former der er malet nogle striber på og trykket på en leder snor. Jeg vil gerne holde det forholdsvis simpelt, men ikke primitivt. Hvis man ville skulle lave denne nøglering vil jeg anbefale at købe perlerne i og bare male dem og sætte dem på en lædersnor.

Den tredje nøglering (til højre) er designet ud fra at sige noget om mig (ejermanden). Nøgleringen er Huffelpuffs logo fra teaterstykket “Harry Potter and the cursed child”. Det omformet H det linjer en grævling  vil være en måde at kommunikere mit forhold til Harry Potter og Huffelpuff. Jeg tænker at nøgleringen er lavet af en plade sølv der ville kunne live savet ud og drillet nogle små huller i. Nøgleringen er fat fat i en forholdsvis grov kæde og oxideret efterfølgende, så den for den sorte farve.