Anden personlig vurdering

På denne side har jeg vurderet mine egne evner i forhold til forskellige håndværk og design discipliner. Jeg har vurderet mine evner på en skala fra 1-10, hvor 1 er novice, men afprøvet, 5 er det niveau jeg vil forvente eleverne i ca. 7. klasse har og 10 er erfaren. Mit mål på alle disciplinerne er min. 7, da det er lidt bedre ind eleverne.

Dette er den anden personlige vurdering, der fokuser på de ting og evner jeg har tillært mig siden sidste refleksion. En første refleksion kan ses her.

Træ

Save

Jeg er stadig ikke rutineret i at save. Siden sidst har jeg savet i noget meget hårdttræ, da jeg troede jeg skulle dreje en skål af det, men fik aldrig lavet den.

Høvle

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Stemmejern

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Snitte

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Trædrejning

Trædrejning er der, hvor jeg har forbedret mig mest. Siden sidst har jeg drejede en skål af lærketræ fra mit sommerhus. En af medegerne i sommerhuset er rigtig god til træarbejde så jeg besøgte ham i hans værksted, hvor han introduceret mig til trædrejning.

Jeg har også tilmeldt mig et kursus i trædrejning i september, så der håber jeg at forbedre mig.

Træbøjning

Jeg har ikke rigtig prøvet at bøje træ i sommeren, men jeg har flettet en kurv efter introduktioner, hvilket involveret en del lange træ finer der skulle gøres våde og bøjes.

Metal

Stoltrådsvikling (Luffarslöjd)

I starten af sommerferien lavet jeg et par stoltrådsblomst med husblas. Disse blomster var virkelig nemme at lave og krævet meget få og billige materialer, jeg vil mene at det vil være et godt projekt for nogle at de yngre klasser, specielt hvis der er lokale problemer.

Metalstøbning

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Sølv, kobber mm.

I min sidste refleksion havde jeg ikke sølv arbejde med. Jeg har taget et højskolekursus i smykker hvor vi arbejdet med sølv, så jeg har prøvet at save, lode, slibe og vride sølv. Disse teknikker er meget ens hvis du arbejder med kobber eller messing, som vi gjorde da vi skulle fremstille et smykke.

Jeg har også arbejdet med sølvlær der kan formes i en form, men dette er nok et for dyrt materiale at inddrage i undervisningen.

Tekstil

Sy på maskine

Siden sidst har jeg og repeteret mange par strømpebukser, i et projekt for at blive beder til at beholde mit tøj længer. Derudover har jeg syet 3 julesokker for min søster, men det var et mønster jeg lavet for et par år siden og har lavet ret mange julesokker. I den forbindelse var vi inde i båndsalonen for at købe kanter til julesokkerne og det er en fantastisk butik der har så mange bånd, frynser, blonder, knapper, fjer mm. Jeg er helt for elsket i den butik.

Jeg har og så ind til flere afsnit af det engelske program The Great British Sewing bee, der er en amatør sy konkurrence. Jeg syndes jeg har lært en del omkring mønster sammensætning, indsnit, indlæg og generalle sy teknikker ved at se programmet. Det har givet mig mere blod på tanden til at give mig i kast med at sy noget tøj til mig selv. 

Patchwork

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Sy i hånden

Jeg har øvet mig meget på reparationer i hånden, da jeg gerne vil inkorporer det i et miljø/genbrugs forløb. Et eksempel af mine reparationer kan ses meden under.

Strikke

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Hækle

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Broderi

Siden sidst har jeg broderet rigtig meget. Udover at brodere med korsting 3 navne til nogle julesokker, har jeg brugt en del brodere teknikker på de reparationer jeg har lavet på min mors jakke og søsters kjole.

Jeg har også øvet mig på franske brodere som jeg har skrevet en refleksion over som kan se her.

Filtring

Første gang jeg prøvet at nålefilte var for ca. 5 år siden på et spejderkursus, som inspiration til noget man ville kunne gøre med spejderne fra 10år og op. Siden da har jeg nålefiltret en del med kageform og er ikke særlig god i fri hånd.

Jeg har også vandfiltret en masse store blomster. Jeg kan rigtig godt lide at vandfilter men mine evner er også ret begrænset.

Jeg vil rigtig gerne arbejde mere med filtring og eksperimentere noget med det. Så jeg evt. ville kunne lave en rødhals i nålefiltring eller ”stof” i vandfiltring.

Teknologi

Dette punkt er nyt.

3D printer

Jeg har overhoved ikke arbejdet med 3D print, men jeg vil virkelig gerne udvide mine kreative evner inde for dette område.

Lasercutter

Jeg har kun arbejdet med lassercutteren en enkel gang og syndes at det gik okay. Mine refleksioner på området kan ses her og projektet jeg lavet her. Siden de refleksioner har jeg tegnet er par enkelte mønster på computeren, men har ikke printet dem.

Andre materialer

Hjemmelavet papir

Jeg har ikke arbejdet med det siden sidst.

Origami

Dette er også et nyt punkt. Jeg har længe lavet origami og kan følge de fleste instruktioner til origami, men jeg er ikke særlig god til at huske dem.  Hvis jeg skal forbedre mig, skal jeg nok øve en del på de samme ting så jeg kan huske dem.

Plexiglas

Da vi produceret smykker kunne vi også vælge at arbejde i plexiglas. Jeg leget lidt med det og hjalp Sophie med hindes smykke. Plexiglas var forholdsvis let at save i og jeg bruget en del teknikker fra jeg har lært fra mit arbejde med sølv. Der jeg kan forbedre mig er i pussearbejdet og bøjning af materialet.

Materiel kultur

Hele dette semester har jeg kæmpet med at forstå hvad materiel kultur er, hvorfor det er vigtigt at undervise i det og hvad eleverne skal have ud af det. Det er derfor jeg har valgt at lave denne refleksion for at bearbejde begrebet materiel kultur og få en bedre forståelse af det.

Hvad er materiel kultur?

I følge Den Store Danske er materiel kultur:

“Materiel kultur, forskningsområde om forholdet mellem mennesket og den materielle omverden, fra huse og landskaber til forbrugsgoder og kunst. Studier af materiel kultur og indsamling af genstande til museer udgjorde i begyndelsen et vigtigt grundlag for fag som antropologi, arkæologi, etnologi og historie.” Den Store Danske

Som jeg har forstået begrebet passer denne definition meget godt på materiel kultur. Materiel kultur handler om sammenspillet mellen mennesker, der har produceret en genstand og hvordan genstanden har formet mennesket.

Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur?

Materiel kultur er ikke et konkret defineret del af FFM i håndværk og design , men begrebet optræder i flere andre sammenhænge i lovgrundlaget og fagformål for håndværk og design, som stk. 3.

“Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.”EMU, håndværk og design

I dette citat kan vi se at undervisningsministeriet syndes at materiel kultur er vigtigt, fordi eleverne skal have en forståelse for de materialer de omgiver sig med i deres hverdag. Dette spiller godt over ens med Lene Tanggaards artikel Håndværk som identitetsoase i vedenssamfundet, hvor hun beskriver at vi i den moderne tid har en meget dårlige forståelse for kvalitet og godt håndværk. Vi kan simpelthen ikke mærke om det er godt eller dårligt bomuld, der er blevet brugt eller om samlingerne på boret gør at boret ikke vipper ud af form. Lene Tanggaard siger:

De fleste af os kender også til og kan måske ligefrem savne det gode håndværk, når brødet i supermarkedet virker lidt for sødt, blødt eller tørt, og når kjolen går i stykker allerede anden gang, den er i brug. Vi får dog sværere og sværere ved at foretage dens slags kvalitetsbedømmelser. Vi mister standarder at sammenligne industriprodukterne med, når vi selv holder op med eksempelvis at bage brød.” – Tanggaard, 2008

Hvis det er det vi skal undervise eleverne i giver det rigtig god mening at inddrage i håndværk og designe undervisningen, men der er også et historisk perspektiv på materiel kultur.

Det historiske perspektiv handler mere om teknikkerne eller materialernes historie. Et eksempel på dette kunne være luffarslöjd (Stoltrådsvikling), som traditionelt blev lavet af vagabonder på den svenske landevej, der gik fra gård til gård med ruller af ståltråd og kunne vikle det gårdene manglet, lige fra et piskeris til en æggekurv eller en knage.

Dette kan give eleverne en forståelse og en taktil forbindelse til historien. Det er også en måde at arbejde med innovation på, da eleverne kan se tilbage i historien og se hvilken udvikling der har været. Et eksempel på dette er vores udflugt til Sagnlandet Lejres Dragtværksted. Der så vi hvordan man har arbejdet med en spisepind til at man opfandt spinderokken og de forskellige væge til tøj produktionen. Jeg tror at når man for en forståelse for hvilke innovative løsninger der har været får i tiden, kan man bedre finde på nogle nye innovative løsninger selv.

Hvordan kan man inddrage materiel kultur i undervisningen?

Materiel kultur er en muglighed for at eleverne kan lærer om folkende og historien bag en genstand eller teknik.

Jeg tænker at jeg gerne i min undervisningslokale har en form for cue card spil. Hvor jeg har mange forskellige træssorter i den samme strøelse og på bagsiden står træsorten. Der ved ville eleverne kunne øve sig på deres kenskab, hvis der er vente tid. jeg vil også gerne lave det samme spil med garntyper og metal typer.

En anden måde man kan inddrage materiel kultur i undervisning er ved hjælpe af genstandsanalyser. Formålet ved en genstandsanalyse er at få et bedre kendskab til genstanden og dermed prøve at åbne den viden genstanden holder på. Du kan læse mere om hvordan man laver en genstands analyse her.

Som jeg også nævnte i afsnittet Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur? er det også en god ide at tage på museums eller fribriks-besøg med klassen, da man der vil kunne dykke ned i et emner som er meget specifikt og museet eller fribrikken har en ekspert viden om.

Hvad for eleverne ud af viden om materiel kultur?

Som jeg har nævnt før vil jeg håbe at de bliver beder forbruger og køber, fordi de vil kunne få en beder forståelse for kvalitet og godt håndværk. Det er en rigtig brugbar ting at vide om du kåber noget der kan holde 2 eller 20 år. Derudover håber jeg også at de for en taknemlighed og fascination for hvordan ting er produceret og hvor maget tid og arbejde der rent faktisk ligge i de genstande de tager forgivet og smider ud.

Materiel kultur kan også hjælpe eleverne til at for en forståelse for innovative løsninger og forhåbentligt selv udvikle deres innovative evner, både med konteret problemer, men også abstrakte akademiske problemer.

Genstandsanalyse

Når du laver en genstandsanalyse er formålet at få et bedre kendskab til genstanden og dermed prøve at åbne den viden genstanden holder på. Det vil sige at man tager udgangspunkt i en genstand og ser på hvad det er og hvordan det er lavet for at få en forståelse for hvordan livet var da genstanden blev produceret. En genstandsanalyse er en god måde at inddrage materiel kultur i undervisningen, da det er et konkret værktøj. Ved at give eleverne dette værktøj giver man dem en mulighed for at blive mere innovative, da det kan se udviklingen i produktion og kendskab til fortiden.

Analysemodel 1

Når du laver en genstandsanalyse det være en hjælp at udfylde nedenstående kategorier.

  • Designer
  • Produceret år
  • Stilperiode
  • Stiltypiske træk
  • Designparametre
  • Alder/tilstand/spor af slid
  • Funktion  
  • Størrelse
  • Form
  • Materialer
  • Farver (naturlige eller påførte)
  • Kommunikation
  • Struktur
  • Temperatur
  • Vægt
  • Bæredygtighed (Designmæssigt-, materiale-, økonomisk- og klima-bæredygtighed)

Analysemodel 2

En anden form for genstandsanalyse er Minna Kragelunds analyse som hun beskriver i Kapitel 6: Ideologiske genstande i bogen Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv fra 2004. Kragelund analysere genstanden som objekt, subjekt og handling og er en mere gennemgående analyse. Analysemodellens dele er forklaret nedenunder.

Genstanden som objekt:

I denne del af analysen analyseres det fagteoretiske ved genstandens fremstillingsproces. Denne del inkorporer de fleste af kategorierne fra den ovenstående analyse så som form, farve og komposition. I denne del undersøges også funktionen i genstanden og udtryksaspektet af genstanden.

Genstanden som subjekt:

I denne del af analysen afdækkes eller blotlægges fremstillingsprocessen. Det vil sige at man ud fra genstanden giver et kvalificeret gæt på hvilke processer genstanden har været igennem og de dannelses- og identitetsmærke implikatio­ner for skaberen. Man beskriver hvordan genstandens fremstilling har påvirket skaberen. Den kan både havde påvirket skaberne i forhold til det faglige, altså teknisk i håndværket og processen og det menneskelige, altså den følelsesmæssige påvirkning.

Genstanden som handling:

I denne del af genstandsanalysen bliver der undersøgt hvilken funktion genstanden har udover det funktionelle. Det vil sig at man analysere, hvilken symbolværdig genstanden har, og evt. hvilken målgruppen den er egnet til. Man skal simpelt hen analysere hvilke “handling” genstanden gør sig.


Billede øverst på siden er et billede fra udstillingen Håndens arbejde på Arbejdermuset af en hammer der er blevet slidt af de samme hænder gøre det samme arbejde i mage år.

Personlig vurdering

På denne side har jeg vurderet mine egne evner i forhold til forskellige håndværk og design discipliner. Jeg har vurderet mine evner på en skala fra 1-10, hvor 1 er novice, men afprøvet, 5 er det niveau jeg vil forvente eleverne i ca. 7. klasse har og 10 er erfaren. Mit mål på alle disciplinerne er min. 7, da det er lidt bedre ind eleverne.

Grunden at jeg laver denne refleksion er for at lave synlig læring for mig selv og få et overblik over, hvor jeg skal forbedre mig selv de næste par år for at blive en god håndværk og design lærer. Jeg har også lavet en vurdering om håndværket er noget jeg mener man bør kunne som håndværk og design lærer, da nogle af de ting jer gerne vil kunne ikke er meget nødvendige. Jeg agter at lave en lingende vurdering i staten af næste semester for at se, hvordan jeg har udviklet mig og endnu en refleksion før jeg skal til eksamen.

Den generelle tendens i disse refleksion er at jeg skal forbedre mig inden for metal og træ, derfor vil jeg ikke fokusere meget på de bløde materialer i undervisningen, men prøve at lave selvstudier i de hårde materialer og værktøjet der høre til, hvor jeg også mangler et fagsprog. Derfor har jeg valgt at lave en værktøjsordbog, hvor jeg afprøver nogle af de værktøjer jeg ikke kender så godt og skriver om dem og deres brug.

Træ

Save

Jeg kan godt save og nogle lunde lige. Jeg vil meget gerne øve mig, da jeg ikke syndes jeg er god nok til at hjælpe mine kommende elever og da det er en uundgåelig del af de træ i håndværk og design. Jeg vil også meget gerne have et bedre kendskab til forskellige save og deres brug, og tænker at lave et side om det i min værktøjsordbog.

Høvle

Som det er nu har jeg kun høvlet én gang. Så jeg ved ikke særlig meget om det ud over at man skal høvle med årende. Så her skal jeg virkelig blive bedre, da det er en vigtig del af træ arbejdet i håndværk og design.

Stemmejern

Jeg har kun brugt et stemmejern til at stemme tappen ud i en samling i træ. Så jeg er ikke vant til at bruge et stemmejern, dog syndes jeg det gik okay de par gange jeg har stemt ud. Jeg vil rigtig gerne arbejde mere med stemmejern og har et projekt på tegnebrættet, hvor jeg kan øve at bruge stemmejern.  

Snitte

Som spejder i over 15 år har jeg snittet lige siden jeg fik mit dolkebevis, da jeg var omkring 10 år. Det til trods er jeg ikke så god. Jeg kan sagtens lave en snobrødspind, men når det kommer til flot detalje arbejde er jeg ikke erfaren. Jeg vil meget gerne øve mig på at blive bedre og evt. lave en smørkniv eller ske, som kan være gode projekter for en klasse.

Et eksempel på mine snitte evner kan ses her.

Trædrejning

Når det kommer til trædrejning har jeg kun øvet mig en enkelt gang, men jeg har ikke lavet noget i trædrejning. Jeg syndes at det gik forholdsvis godt. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at dreje, men jeg tænker at det ikke er mange skoler der har trædrejebænke, så trædrejning vil mest være for min egen skyld. Vi har fået en introduktion til at lave rundstokke og ikke skåle, men jeg håber at få introduktion til at dreje skåle næste semester.

Træbøjning

Jeg har endnu ikke prøvet at bøje noget i træ, men det vil jeg rigtig gerne prøve, eftersom det vil være sjovt at lave med eleverne. Jeg tænker også det vil give en anden forståelse for træ ind den jeg normalt går med og det vil være sjovt at få et beder kendskab til materialet.

Metal

Stoltrådsvikling (Luffarslöjd)

Jeg har viklet nogle træer i stoltrådsvikling, da jeg var yngre, men er ikke særlig god. Jeg kan godt lave et lille træ, men skal øve mig på at lave træer, knager, skåle etc. da det er en oplagt muglighed for at lave noget i metal i de yngre klasser.

Metalstøbning

Jeg har ikke prøvet at støbe i metal før og tror ikke det minder meget om noget jeg kender, så jeg ved ikke hvor god jeg er til det. Jeg kan se at jeg i dette semester skal arbejde med metal og håber virkelig at det bliver metalstøbning, da jeg vil havde svært ved at lave det som selvstudier og jeg mangler virkelig nogle evner inden for metal.

Tekstil

Sy på maskine

Jeg har syet lige siden jeg fik mit symaskinekørekort i 2. klasse. Jeg vil sagtens kunne undervise en klasse i at sy på symaskine, hvor jeg følere at jeg kan det meste. Jeg ville kunne forbedre mine egne sy evner ved at sy mere tøj, men det vil mest være for min egen udviklings skyld.

Et eksempel på mine sy evner kan ses her.

Patchwork

Jeg har aldrig prøvet at lave noget i patchwork, da jeg ikke syndes det er særlig pænt. Jeg kan derfor ikke sige, hvor god jeg vil være til det men jeg vil forvente at jeg ville kunne lærer det ret hurtigt til et nogenlunde niveau. Jeg vil meget gerne prøve at lave noget i patchwork, da jeg syndes det er et oplagt klasseprojekt.

Sy i hånden

Jeg kan sy ganske fint i hånden, også så syningen ikke kan ses eller i filt så det danner et mønster.

Strikke

Jeg har kunnet strikke i mange år, men gør det ikke meget. Jeg syndes jeg kan nok til at undervise en klassen, men regner ikke med at undervise en hel klasse på samme tid. Inden for strik kan jeg: slå op, ret, vrang, tage ind, tage ud og strikke på strømpepinde. For at blive bedre ville jeg kunne øve mig på lave mønster, strikkefasthed og strømpepinde.

Et eksempel på mine strikke evner kan ses her.

Hækle

Jeg kan nok for at være en vejleder for de elever der ønsker at lære at hækle og vil ikke undervise en hel klasse i det. Inden for hækling kan jeg finde ud af lave luftmasker, kædemasker, fasmasker, magisk ring, halv stangmaske, stangmaske, tage ud, tage ind, hækle i bagerste maskeled og forreste maskeled. Hvis jeg skal blive bedre vil øve mig på granny squares.

Et eksempel på mine hækle evner kan ses her.

Broderi

Jeg kan godt brodere, men vil gerne forbedre mig på fransk broderi. Jeg vil føle mig komfortabel at undervise en klasse i dette, men der er plads til forbedring. Jeg kan lave korsting, kontursting, kædesting, bagsting, lasy daisy sting, og franske knuder. Der hvor jeg gerne vil forbedre mig er ensartethed i tråd fasthed, størrelsen i de franske sting og arbejde efter mønster inklusivt at overføre mønster.

Et eksempel på mine broderer evner kan ses her.

Andre materialer

Hjemmelavet papir

Da jeg gik i skole havde jeg en fantastisk lærer ved navn Stine der havde et papirværksted med nogle af eleverne. Jeg elskede at lave med papir med Stine og det vil jeg meget gerne videreføre til mine elever.  Dette er en færdighed der ikke er absolut nødvendig at have inde jeg bliver håndværk og design lærer, så det kan være at jeg gemmer denne færdighed til noget efteruddannelse eller et sommer kursus.