LG3: Logbog

d. 23. januar

PL1 Professionsbegrebet

I dag har vi fået en grundig introduktion til den pædagogiske del af LG3. Jeg har nydt dan mere filosofisk tilgang til lærer professionen der dog er meget konkret. Jeg glæder mig til at komme mere ind i forholdet mellem teori og praktisk, i sær som en del af erhvervet og ikke “bare” i observation i praktikken.

Det var meget interessant da vi spillet det spil med forskellige ud sagn hvor vi skulle bestemme hvor enige vi var fra en skala fra 1-5. Det ramte mig meget at vi havde stort set de samme holdninger og det ville være rigtig spændene at spille det spil med folk for forskellige årgange og færdig uddannet lære og set om der sker en ændring over tid og om vi bliver mere splittet. Jeg kan blive bange for at vi bliver fremstillet på fribrik mad de samme meninger, holdninger og metoder og der for ikke fanger nogle af de børn vi skal under vise. Vis vi har forskellige tilgange til lærer erhvervet er der støre sandsynlighed for at vi fanger alle børnene og alle kommer godt igennem skolesystemet.

Jeg har valgt et billede fra der er en Storm P klassiker, men vagabonden er blevet vendt om og er på vej til at indfinde sig med mængden.

Litteratur:

  • Didaktisk rationalitet – tre kompetenceniveauer i en moderne skole af E.L. Dale
  • Erfaring, praksis og teori af Tone Kvernbekk
  • Professionsbegrebet af Hans Jørgen Staugård

d. 30. januar

PL2 Lærerens samarbejde med kolleger

Jeg var desværre syg denne time, så jeg var ikke til undervisningen. Da jeg læste til undervisningen blev jeg overraskede over den dårlige mødekultur teksterne berette om. Da jeg blev spejderleder i 2008 blev jeg en del af en rigtig god mødekultur og jeg tror det er derfor jeg blev overraskede over nogle af de åbenlyse værktøjer, nogle møder ikke har. Til spejdermøderne blev der altid sendt en dagsorden ud to uger i forvejen, hvorpå der altid stod navn på ordfører, referent og forplejnings ansvarlig. Rollerne gik på skift og man kunne altid se i bunden af e-mailen hvornår det var ens tur til at være ordfører, referent eller forplejnings ansvarlig.

Jeg er supper glad for min erfaring med møder fra spejder og jeg regner med at jeg vil tage det med i de mage former for møder jeg skal deltage i som folkeskole lærer.

Litteratur:

  • Om at arbejde med praksis af Sanne Hansen og Jette Worm Hansen
  • Møder af Dorthe Junge og Jacob Strønæs
  • Hverdagens teamsamarbejde – i flere varianter af Lise Tingleff Nielsen

d. 6. februar

PL3 Lærerens samarbejde med forældre og interkulturelle møder

I dag har der været fokus på forældersamtalen og kulturforståelse.

Forældersamtalen virker som en svær balancegang af mange komponenter og jeg er glad for de råd jeg har fået fra artiklen “Den vanskelige forælder samtale” og jeg vil helt sikker have en dagsorden for samtalerne.

Inderen for kulturforståelse har jeg mange inder konflikter. Det største debat emne er om fordomme er godt eller dårligt. Jeg vil gerne se en nuanceret verden, men det er også vigtigt at huske at fordomme spare tid og det er en naturlig tig at gøre. Jeg syndes fordomme er et fornuftigt værktøj at brug, dog skal man altid huske at det måske ikke er sådan. Der er gode fordomme som eksemplet med mens hår der drejer til venstre er det meget mere sandsynligt at der er homoseksuelle.

Lidt noter til denne lektion.

Der var rigtig mange gode powerpoints du kan finde dem.

Dagens Power Point: LG3 → Fildeling →PL → Powerpoints → Skole hjem og interkulturel kommunikation 2017.pdf.

Elev oplæg 1. Diskurser om familiernes relation til skolen.  Se Power point ”Diskurser om familiernes relation til skolen” i studie folder.

Elev oplæg 2. Den vanskelige forælder samtale. Se Power point ” Den vanskelige forælder samtale” i studie folder.

Litteratur:

  • Den vanskelige forældresamtale af S. Bundsgaard
  • Grudbog i kulturforståelse kap. 1, 2, 9, 10 og 11 af Iben Jensen
  • Diskurser om familiens relation til skolen – kontinuitet og brud af Hanne Knudsen

d. 24. marts

PL4 Skolen i samfundet: Senmodernitet og globalisering

Vi startede med at få et oplæg om konkurrencestaten i forhold til velfærdsstaten. Dette har jeg arbejdet meget med på min HF, på der var ikke meget nyt i oplægget, men det var godt med en opfrisker.
Velfærdstaten har 3 hoved idealer:

  • Ligeværd: Alle mennesker er lige meget værd
  • Lige muliheder: Man behandler folk forskelligt for at behandle dem lige (Lige som min ordblinderygsæk).
  • Økonomisk lighed: Progressive skattesystem, “Robin Hood systemet”

Tankegang i  veldflærdstaten er at holde sammen, efter krigene bliver det vigtig at stå sammen.

Konkurrencestaten på den anden side har nogle andre idealer:

  • Staten er blevet en kamporganisation, der skal mobilisere samfundets ressourcer i konkurrencen med andre stater.
  • Konkurrenceevnen gøres til en forudsætning for vækst og velstand
  • I konkurrencestaten er frihed knyttet til at realisere egne behov og fællesskabet er arbejdsmarkedet. De, der ikke er en del af arbejdsmarkedet, er ikke en del af fællesskabet.
  • Konstant effektivisering
  • I konkurrencestaten er uddannelse blevet det mantra politikere, fagbevægelse og meningsdannere messer i en uendelighed. Uddannelse skal være med til at sikre konkurrenceevnen.

Efter præsentationen lavet vi opgaver omkring unge i det sensomrene samfund. I den opgave kom jeg frem til konsultationen at unge i det senmoderne samfund kan have svært ved alle de valg de har. Spørgsmålet ”Hvem er jeg?” er noget der optager mange unge. Der er flere unge er søger noget ro i struktur og normer og derfor finder tilbage til religion og tradition.

Til sidst i timen fik vi et farveri oplæg om forbruger samfundet hvor vi blev sat i bås som forbruger. Og snakket om den perfekte forbruger og draget paralleller mellem den perfekte forbruger og skole elev og hvordan det er modsætninger.

Litteraturliste:

  • At være forbruger i et forbrugersamfund af Zygmunt Bauman
  • Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik – baggrund, intentioner og funktionsmåder af Ove K. Pedersen
  • Farvel til halvfjerdserne af Thomas Ziehe

d. 27. marts

PL5 Skolen i samfundet: Socialisering og sortering

 I dag her vi arbejdet med bedrager fra den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu. Kort kan man beskrive hans begreber som:

  • Social kapital = de sociale evner du har.
  • Økonomisk kapital = de økonomiske evner du har.
  • Kulturel kapital = Hvor god du er til at skællene mellem felter og hvor fin kulturel du er.
  • Symbolsk værdi = den værdi der skrider igennem når man spiller klaver.
  • Habitus = de oplevelser der danner dig. Det er din rygrad.
  • Symbols vold = er en dominans der ikke opfattes som dominans.

Nogle af Pierre Bourdieus begreber jeg stadig ikke helt kan differerer er felter og illusio.
Vi fik lov til at arbejde med kapital begreberne i den øvelse 1 vi havde hvor vi skulle diskuter hvor på et diagram lå Gymnasielæren, øl, manuelt arbejde, opera og meget meget mere. Det var godt at gennemarbejde det, men det gik meget tid med at sætte sig ind i det.

I timen holde jeg også et oplæg i teksten “Værdier og dannelse i folkeskolen” af Ole Thyssen. Vi havde delt det sådan op at Elizabeth tog de første 10 sider og jeg tog de sidste 10 sider. Hoved pointen i vores oplæg var at der var mange aktører og værdier på spil i den danske folkeskole. I vores aktivitet arbejdet vi med de forskellige aktører: lærer, elev, medicinal virksomhed, håndværker virksomhed og politiker. De studerende fik tildelt en aktør og skylle augmenter for den vigtigste værdi i folkeskolen. De fik 3-4 min til at skrive deres argumenter ned og finde nogle i teksten. Derefter fik grupperne 7 min til at diskuter deres vinkler og sammen skulle finde den vigtigste værdi i den danske folkeskole. Det var meget svært for dem og det var også vores pointe.

Til slut i timen skulle vi arbejde med at skrive en case, men da min praktikgruppe og jeg har indsamlet en sammen skrev vi en e-mail til Irene og spurgte om vi kunne alle bruge den sammen da vi også har e-mails frem og tilbage fra forælder og lærer.

 

Litteraturliste:

  • Ingen arme, ingen kager af Camilla Gregersen og Sinus Storm Mikkelsen
  • Socialisation – og en præsentation af Bourdieu’s teori om symbolsk kapital og habitus af E. Jerlang
  • Værdier og dannelse i folkeskolen af Ole Thyssen

d. 3. April

KLM1 KLM på spil

I dag har vi arbejdet, med værktøjet Medborgerskab på spil i de 3 første timer. Medborgerskab på spil er et spil man ikke kan vinde, men man for bearbejdet nogle vigtige dilemmaer der relater sig til KLM. I vores spil snakket vi om ”religion er en privat sag”, ”Mænd og kvinder er lige” og ”umyndiggørelse er identitetsrøveri”. Det var nogle virkelige spændene problematikker og jeg var gladelig overraskede over at vi, i min gruppe, var uenige, men kunne diskuter åbent om det. Det emne der påvirket mig mest var debatten om ”umyndiggørelse er identitetsrøveri”, da det er et emne jeg ikke ar debatteret før. I starten af diktionen blev vi nødt til at differere begrebet umyndiggørelse.

Umyndiggørelse, personlig umyndiggørelse, overførsel af rådighed og omsorg til en værge, når en voksen person pga. sindssygdom eller alvorligt svækket helbred var ude af stand til at varetage sine personlige anliggender.

Der er en masse etiske problemer i at umyndiggøre psykisk syge personer, og hvornår er man syg nok. Jeg var nok af den overbevisning at man skal prøve meget for at man umyndiggøre folk, da det er et meget hårdt slag. Nogle af de forslag der kom op i vores samtale var at familien kunne gribe ind og den psykisk syge personen kunne være med inde over beslutningen om lomme penge eller hvordan på anden vis der kunne hjælpe den pågældende.

Efter spisepausen gik vi igennem formalia i forhold til faget, blog, logbog og ikke mindst prøven.

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Indledning: KLM og dannelse afBjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 11: Værdier på spil af Ane Kirstine Brandt
  • Appendiks 1: Folkeskolens formålsparagraf historisk fra Lov om folkeskolen

d. 5. april

PL6 Konflikthåndtering + Evaluering og opsamling

Denne lektion misset jeg desværre, da jeg var syg, men det holder mig ikke fra at lave en logbog.

Det vi skulle læse til i dag var Grib konflikten, som er en folder fra det Kriminalpræventive råd. I forordet af folderen står der. ”Ideen med denne bog er at inspirere skolens voksne til at inddrage konflikthåndtering i arbejdet med at udvikle skolens sociale liv.” og ” Vi ønsker, at skolens elever får lært “konfliktløsningens alfabet” og derved bliver gode til at klare deres egne konflikter. Børn og unge, der er socialt kompetente, har også bedre muligheder for at medvirke til et fælles læringsmiljø, hvor det kan lade sig gøre at være forskellige. Det vil være gavnligt, ikke blot for et rigt og meningsfyldt skoleliv for alle børn; det er også vigtigt for at undgå problemer med mobning og udstødelse af truede og svage grupper.”

Jeg læste grib konflikten for en lille uge siden. Det slog mig, da jeg læste at på min gamle skole, Freinet skolen i Valby, at der var en meget god konflikt. Vi grab konflikten meget hurtigt og havde Ros og Kritik 2 gange om ugen, hvis jeg ikke husker forkert, hvor der blev talt åben og ærligt om de små konflikter der var opstået.

Jeg har før stiftet bekendtskab med konflikttrappen, da min mor tog en master i konfliktmægling og måske derfor er det mægling der mest appeller til mig. Jeg syndes også det er vigtigt at give eleverne nogle vigtige værktøjer til konflikthåndtering og trappen er et godt visuelt værktøj.

Litteratur:

  • Grib konflikten af Lotte Christy fra Det Kriminalpræventive Råd

d. 24. April

KLM2 Islam

I undervisningen i dag arbejdede vi Islam som religion og som kultur. I denne time har vi fået at vide at vi skal huske at der er mange forskellige retninger af Islam og forskelige måder detkommer til udtryk i praktiserendes liv. Med baggrund i dat syndes jeg det er meget mærkeligt at sætte et spørgsmål op som lyder ”Hvilke etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen kan være forbundet med muslimske elever”. Jeg syndes man skal se på den enkelte familie og kigge på deres familie struktur, for at finde et problem og ikke i den tolkning af deres religion jeg mener de har. Dialog er vigtigt i at udrede problemer og derfor er min forudtagenhed ikke en god ting i en sammenhæng med et problem et barn har uanset hvilken familie barnet kommer fra.

Et andet problem vi bearbejdet i timen og som jeg selv er meget interesseret i er begrebet kultur. Jeg er selv ikke glad for begrebet i en samfundets sammenhæng. Ordet kultur er fint hvis vi bruger det som et paraply begreb for fin kultur, så koncerter, teater, kunst etc., men som et individualiseret menneske, vil jeg ikke mene at man kan definere folk ud far kultur samfund. Jeg som individ er ikke kun dansk, jeg er også kristen og jeg er elsker Harry Potter, jeg har venner i USA der på virker mit syn på verden og omvendt på virker jeg deres. Jeg mener ikke at i en verden med så meget individualisme og globalisering at en markør fra en del af en kultur er brugbart i at definere, mig.  Når det nu er sagte er jeg stor tilhænger af statistikker, der fortæller noget om Danskerne eller lingene, men det er bundet op på fakta, og som ofte er der nogle undtagelser.

 

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 9 Hvad er religion af Jes Heise Rasmussen
  • Islam og menneskerettighederne – kan de sammen? af Marie Juul Petersen
  • Forestillinger om muslimsk børneopdragelse af Üzeyir Tireli
  • Head to Head – What is wrong with Islam today? Video af Al Jazeera English

d. 1. maj

KLM3 Menneskerettigheder

Den 1. maj kunne jeg desværre ikke deltage i undervisningen, og der med og så vores besøg på Institut for menneskerettigheder, på grund af min mormors 90 års fødselsdag så dette logbogs indslag er gjort på baggrund af vores læsning. For at målrette denne logbog har jeg valgt at stille mig selv 2 spørgsmål. 1. Hvordan ser jeg på menneskerettighederne? 2. Hvordan skal vi undervise i menneskerettighederne i den danske folkeskole?

Mit syn på menneskerettighederne er nok blevet grundlagt da jeg gik i 8. klasse og stiftede bekendtskab med dem og i særliggrad FN’s børnekonvention, i et projekt arbejde om børnearbejde. Det vi lærde der, og som stadig er en stor del af min holdning i dag, er at FN havde lavet nogle regler med det meste af verden omkring hvordan et menneske skal behandles, og at USA ikke havde skrevet under! Det var grundlæggende en opskrift til at behandle mennesker humant.

Til sidste uges undervisning skulle vi læse en tekst om Islam syn på FN’s menneskerettigheder og den har nu fået mig til at revider mit syn fra 8. klasse. Der er naturligvis mange syn på hvad der er ets menneskes naturret er og måske er det fordi der ikke nogen i virkeligheden. Jeg kan godt lide ideen med menneskerettigheder, men det er få ting hele verden kan blive enige om.

Som jeg nævnte oven over er jeg selv blevet undervis i FN’s menneskerettigheder i 8. klasse og syndes det var virkelig spændene. Vi gjorde det i forbindelse med en støre opgave vi skulle skrive, så i forløbet i historie/samfundsfag op til den uge, hvor vi skulle skrive opgaven, arbejdet vi med menneskerettighederne. Da Danmark skrev under på FN’s menneskerettigheder forpligtiget vi os også til at undervise vores folk i dem. Jeg syndes at undervisning i menneskerettigheder passer bedste i samfundsfags undervisningen. Jeg syndes det er et virkeligt vigtigt emne at undervise i og det er et emne jeg gerne vil arbejde med i men samfundsfags undervisning.

 

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 3 Menneskerettigheder – det almenmenneskelige og det kulturelt bestemte af Eva Lindhardt
  • Tolerance af Frederik Stjernfelt
  • Menneskerettigheder.dk menneskerettigheder (Danmark, Europa og FN)

d. 8. maj

KLM4: Medborgerskab og verdensborger

I dag har det været en meget spænd time, hvor vi har gen op fristede medborgerskab og statsborgerskab og vi har diskuteret globalisering og globalisering i et religiøst perspektiv.

Jeg syndes personligt at globalisering er et virkeligt spændene emne og jeg har også overvejet at skrive eksamensopgave om Grundtvigs mål med uddannelse og om globalisering har hjulpet dette mål. Her tænker jeg på den 5 globaliseringsbøjle med internettet og hvordan undervisning er, nemmer tilgængelig nu og måske udfordre Z. Baumans model med vagabonden og turisten, så det vil jeg ikke komme nærmer ind på her.

Jeg syndes at undervisning i eller om globalisering er virkelig vigtigt og det er en af grundende jeg har valgt at undervise i Engelsk. I engelsk kommer vi aktivt til at undervise i globalisering og giver eleverne værktøjer til at møde resten af verden og fortæller om nogle at de udfordringer de kan møde i kulturmøder. Jeg vil i min undervisning bestræbe mig på at opdrage gode medborger og verdensborger, for mig er det, dog vigtigst at de for et godt og menings fuldt liv og alle elever kommer ikke til at være turisten nogle har det fint med at være vagabond.

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 1 Globalisering og verdensborgerskab af Britta Kornholt
  • Kapitel 4 Demokrati og skolens demokratiske dannelse af Eva Lindhardt

d. 15. maj

KLM5: Magt, majoritet og minoritet

I dag har vi arbejdet meget med magtforholdet i majoritet og minoritet og hvordan det kan påvirke os. Jeg har fået øjnene op for at der er mange forskellige holdninger til hvordan vi håndtere de problemer der kommer med at majoriteten generaliser minoriteten og omvend.

Jeg er også igen blevet bevist om min opvækst i en majoritets gruppe og derfor har jeg svært ved at sætte mig ind i en minoritets tankegang og diskurs. Jeg har før diskuteret med en biseksuel Amerikaner om emnet, det blev så glad for at jeg kunne se at jeg ikke kunne sætte mig ind i det på samme måde. Min Amerikanske ven satte også fokus på det at jeg var kvinde og der for var jeg jo med i en minoritet, men denne minoritet bliver ikke særlig i talesat i Danmark. Min største udfordring med min opvækst i en majoritet er selvfølgelig det med at have svært ved at sætte mig ind i en minoritets tankegang og det er noget jeg skal arbejde på, som lærer.

Jeg er meget interesseret i møder mellem mennesker og at give eleverne interkulturelle kompetence og ressourcer, det er en af grundene jeg har valgt at undervise i engelsk. Jeg synders der er så spændene at opdrage eleverne til at møde folk far forskellige bagrunde med et åbent sind. Det er derfor jeg glæder mig så meget til vores EN3 modul, hvor vi kommer til at arbejde meget mere med det her.

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 5 Det ulige magtforhold – majoritet og minoritet af Bjørg Bogisch
  • Kapitel 6 Sekularisering, sekularisme og multikulturalisme af Bjørg Bogisch
  • Kapitel 7 National identitet og kultursyn af Eva Lindhard

d. 22. maj

KLM6: Professionsetik

Til denne lektion var jeg der kun en times tid, da jeg var syg og blev nød til at gå hjem, men heldigvis har jeg læst rigtig grundigt op til denne time. Jeg syndes etik er et vildt spændene emne, men jeg er aldrig blevet introdukseret til de forskelige retninger inden for etikken, her mener jeg pligtetik, dydsetik, nærheds etik osv. Før har jeg mest beskæftiget mig med medicinsketik, da en af mine venner havde et modul i det, og vi diskuteret alt lige fra tanke eksperimenter som sporvognseksemplet til meget konkrete ting som abort.

Jeg er virkelig glad for at have læst dette kapitel, da det har åbnet mine øjne for de etiske dilemmaer jeg kan komme ud for som lærer. Det at blive lærer er et virkeligt ansvars fuld job, fordi du står med børns skæbner i hånden. Jeg har lidt erfaring med at have et ansvarsfuldt erhverv som lærer. Jeg var pædagogmedhjælper i en vuggestue, hvor vi overvejet at lave en indberetning på et barn, men vi kunne heldigvis gå i dialog med forældrene så det ikke kom til det, men der var en del etiske kvaler i den situation.

Som lærer kommer jeg til at stå i mange situationer hvor jeg skal vurder hvad der er bedst for barnet og ifølge loven indberette det. Det er nok det største ansvar man kommer til at have som lærer, og derfor er det meget vigtigt at man har gode kollegaer, der har tid til at bearbejde forskellige etiske dilemmaer man kommer ud for, i løbet af ens lærer karrierer og leder en på rette spor i forhold til hvad man skal gøre.

Litteraturliste:

  • KLM på tværs. Sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Red. af Bjørg Bogisch og Britta Kornholt
  • Kapitel 10 Professionsetik af Anders Bæk Brønsted

KLM4:Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem