PL2: Logbog

d. 14. august

Introduktion – Sprog, diversitet, identitet og kultur

Under timen skulle vi lave et sprogportræt. I øvelsen tegner man et menneske og placere hvor sprogende ligger. Mit sprogmenneske er ikke så spændene da jeg kun har to sprog, men jeg valgte også at inkluder kropssprog da det er en vigtig del af min kommunikation.

I dette logbogs indslag bliver det mest mine førstehånds indtryk og noter fra før lektionen.

PL2 virker som et meget spændene og relevant fag, og et fag jeg virkelig har brug for, eftersom jeg ikke har gået på en skole med mange to/flere-sproget børn.

Før lektionen, der mest var en introduktion til faget, forberede jeg mig med dokumentaren Biliteracy i børnehaven. Jeg har selv arbejdet i vuggestue og børnehave og var vild fascineret af den måde de inddrager forældrene i deres arbejde og hvordan de omfavn

er det at mange sprog kan være en styrke. Jeg syntes det var et så spændene projekt at jeg har forslået mine kollegaer, i den børnehave jeg arbejder i, at lave en måneds forløb om Biliteracy, og har sendt dem videoen.

I mit klasseværelse:

I forhold til to/flere-sproget børn i mit klasseværelse er jeg lidt bange for ikke at kunne forstå hvad børnene taler om ved borede, hvis de taler et sprog jeg ikke forstår. I min engelskundervisning vil dette ikke være et stort problem, da jeg vil have at alle taler engelsk, og lære at benytte sig af de sprogstrategier der er nødvendigt for at blive forstået på engelsk, og her har de to/flere-sproget børn jo en fordel.


d. 21. august

Interkulturelle perspektiver (Multi/Monoidentiteter)

Elevens identitet kan påvirkes af mange ting, men naturligvis spiller familien en vigtig rolle i opbygningen af identiteten og dermed også kultur og sprog. Til undervisningen i dag læste jeg teksten Identity texts omkring hvordan, hvis man som lærer inddrager elevernes personlighed og identitet er der et højere lærings udbytte. Alle mennesker har brug for at blive andragendet og her er to-eller flersprogede elever ikke anderledes ved at araagtigere sig i eleven og dens opvækst andrekender du barnets og dens fortid og der med lære banet også mere.

I videoen Wise words der er en starten på en kampane til at få forælder og lærer til at se tosprogethed som en resurse siger pigerne at de ikke har lyst til at være et talerør for religion eller kultur. Dette er dybt forståligt efter at havde hørt de dumme og fordomsfuld spørgsmål som disse piger har fåget, men det gør mig også trist at høre at de ikke vil tale om det. Ved at tale på tværs af kulturer og ved at have en diskussion kan man få lov til at forstå hinanden beder og forhåbentlig nedbryde nogle fordomme og ikke bygge tabuer op.

I mit klasseværelse:

Jeg vil gerne prøve at udnytte de sproglige kompetencer der er i mit klasse lokale, men der virker som et stort indgreb, i min undervisning, at lave en Dual Language Showcase eller linjerne. Derfor har jeg tænkt på minder ting værktøjer. Når vi på engelsk lever efter et ord kan man jo spørge hvad det hedder på elevernes L1. For eksempel et ord som kartoffel, hvis du har en elev der kan spansk ved han at det er patata der minder om potaot. Dette gør ikke bare at den elev kan huske det beder, men general vil det også give de et sproget børn en forståelse for at sprog hænger sammen og måske hjælpe dem med at blive mere opmærksomme på deres metalingvistiske evner.


d. 23. august

Modersmål og forældresamarbejdet (dannelse)

Forældrenes rolle i at barns skole gang er ubegribelig stor, selv om forældrene ikke er med i skole. Dette er sandt for alle børn og der er vigtigt at man, som lærer, huske at mobiliser forældrene for at udnytte forældrenes resurser og øge elevernes læringsudbytte.

I mit klasseværelse:

I undervisningen skulle vi komme med ti bud på undervisning der fremmer tosprogedes læring. Jeg nået desværre ikke ti, men her er mine bud og nogle tanker bag dem.

  1. Samtalelektier. Dette handler om at give forældrene mulighed for at følge med i deres børns undervisning, og vise interesse for det. Der hvor de flersprogede for en særlig fordel ved dette er at de kan øve deres faglige sprog på deres L1 og dermed udvikle deres sprog ligeligt.
  2. Små grupper. Jeg vil gerne lave minder grupper, hvor alle elever kan få love til at sige noget også hvis det tager lidt længer tid. Det kunne være en ide at lave CL-grupper, så de faglige svage og stærke børn skal arbejde sammen.
  3. Elevernes metasproglige færdigheder. Jeg vil gerne prøve at inddrager de flersprogede elevernes metasproglige forståelse i sprog undervisningen, som jeg også skarv om i min logbog til d. 21. august.
  4. Det er vigtigt at anderkende eleverne og vise interesse for deres liv. Ved at huske at nogle dage er det okay at eleven ikke kommer igennem alle opgaverne men det kan være gavnligt at man som lærer dropper fokus på det faglige og tale med eleven om nogett andet, hvilket også kan give et flersprogede elev et beder hverdagssprogs på deres L2.
  5. Mediator og sprogstartegier. Ved at stilasere elevernes proces i at finde en mediator eller nogle sprogstategier der kan hjælpe eleverne med kommuniker der hvor deres L2 måske ikke rækker.
  6. Socialt miljø. Dette er også et punkt der kommer alle elever til godt, men hvis man er opmærksom på det sociale liv i klassen kan man som lære prøve at bryde nogle af de usunde grupperinger op og mixe eleverne.
  7. Differentieret undervisning. Differentieret undervisning er selvfølgelig heller ikke specifik til flersprogede, dog med mere eller mere stilasering kan man understøtte elevernes læringsproces.
  8. Ordbogs øvelser. Dette er min egen ide og jeg er ikke sikker på om det er en god ide, men jeg tænker at hvis man lærer eleverne at bruge en ordbog (hvilket jeg gerne vil i engelsk), kan de også buge de evner på andre sprog ind engelsk. Det er i håbet om at man kan støtte op om deres L1 uden at kunne det som lærer

D.28. august

Sprogtilegnelse og sproglig udvikling – Hvordan lærer man et sprog?

Til denne lektion var Maria syg, så vi var 5 mennesker der mødet op i klassen og gennemførte undervisningen så godt vi kunne. Vi startede ud med at kigge på målende for lektionen der lød: Vi skal på et generelt plan beskæftige os med sprog tilegnelse og på, hvordan denne viden kan kvalificere den måde vi tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på. Hvordan stilladserer vi med ordforråd og begreber?

Dette er et stort mål eftersom vi ikke selv blev stilaseret i vores proces, men vi gennemgik de tekster vi havde læst der handlet om sprogtilegnelse. Det der slog mig var hvor grundigt og bevist der blev arbejdet med fagord og hvilke ord der blev kaldt fagord.

Vi så TED-talk’en The Danger of The Single Story af Chimamanda Adichie, der personligt vækket tanker omkring, hvornår jeg selv er faldet for den ene historie og hvordan man ser på folk med de forudindtagede man er blevet fortalt. Jeg ved ikke hvordan Maria gerne ville havde arbejdet med det, men vi snakket om hvordan vi kan vise flere sider af en historie i undervisningen.

I mit klasseværelse:

Jeg har ikke mange konkrete ideer til hvordan jeg skal inkorporere ordforråd i mit klasseværelse. Naturligvis skal jeg være bevist omkring de fagord jeg inddrager i undervisningen, men i den tekst jeg læste til i dag (Kom ind i sproget: Kap. 8 – Ordforråd og fagundervisning af Lone Wulff) var der mange ord i eksemplet der i min forstand er hverdagsord. Jeg har tænkt at tage dette op til næste undervisningsgang.

I forhold til ”The Danger of The Single Story” har vi også arbejdet med noget linjerne i EN3. Jeg har valgt at i min engelsk undervisning vil jeg arbejde i temaer ikke lande, men inden under temaerne have et bredt udvalg af tekster fra hele verden og sociale klasser. Dette gør naturligvis arbejdet større med planlægningen af undervisningen og kan glippe i nogle forløb eftersom tid er en mangelvare i den danske folkeskole.


D. 31. august

Andetsprogspædagogik/didaktik

I dag har undervisningen mest været en opfriskning af ting vi har arbejdet med før i EN2 med Marie eller i PL2. Vi har dog, fået lidt flere ord på det vi repeteret så som genrepædagogik hvor, eleverne får en forståelse for at sproget kan bruges forskelligt i forskellige kontekster, altså at man ikke snakker ens når man snakker hverdagssprog i forhold til skolesprog eller at skrive stilen er forskellig i eventyr og artikler. I genrepædagogik bliver der lagt vægt på en fælles metasproglig forståelse for klassen og denne bevidstgørelse af nogle af de hemmelige regler i de forskellige genrer.

Et par andre begreb jeg var glad for at lærer var designet stilasering og interaktionel stilasering. Grunden jeg var glad for disse begreber var at jeg i min praktik lavet noget interaktionel stilasering, men kende ikke ordet eller vigtigheden i at tage det op hvis eleverne har brug for stilasering. Jeg så det som noget negativt at jeg ikke havde forberedt noget designet stilasering og derfor da den task de skulle lave ikke fungeret blev jeg nødt til at bearbejde noget af det oppe på tavlen.

I mit klasseværelse:

Igen i dag har jeg ikke mange nye ideer, men jeg er blevet bekræftet i min tror på at stilasering er supper vigtigt. Jeg vil hellere lave noget kvalitets undervisning hvor men kommer i dybden med det med en masse stilasering, end kvantitet undervisning der bliver mere overfladisk og på et lave niveau fordi eleverne ikke har nok stilasering.


D. 11. september

Intersprog, evaluering & feedback

I denne time var der meget repetition, eftersom vi er en meget sproglig klasse og Maria ikke har undervist en Engelsk klasse i PL2 før. Vi prøvet at definerer intersprog, min definition lød noget linjerne ”Intersprog er det sprog der ligger mellem dit L1 på vej hen til dit L2. Det er dynamisk proces der kan tage spring frem og kan også gå tilbage. Udviklingen i ens intersprog sker når man afprøver ens hypoteser og for dem af eller bekræftet.”

Vi kom også ind på hvilken rolle synliglæring har på eleverne og hvordan de flersprogede elever også har gavn af denne undervisningsstruktur, hvilket ikke kom som en overraskelse. I den forbindelse havde vi en god samtale om implicit og eksplicit feedback, og hvordan det kan påvirke eleven.

I mit klasseværelse:

En af de ting jeg har taget med mig fra denne time er at det ikke er alle lærer der syndes det er naturligt at elevens sprogudvikling også er deres ansvar. Jeg har meget svært ved at forstå denne vinkel fordi min holdning til skolen er at vi skal danne og uddanne hele mennesker, men jeg kan godt forestille mig nogle lære at ligge sprogundervisningen over på DSA-læreren.

En anden ting jeg tager med mig er vigtigheden i at sammenarbejde med DSA-læreren. Vi har talt om vigtigheden i at være opmærksom på fag ord og udvælgelsen af disse, men hvis man arbejder sammen med DSA-lærerne giver det meget beder forståelse for sproget og faget, fordi DSA-læreren kan understøtte undervisningen. DSA-læreren kan arbejde med noget konkret der kan blive tilføjet til elevens kognitive skemaer og ikke bare løse ord der ikke ville blive brugt.


D. 27. november

Læremiddelanalyser og IKT

I dag har vi arbejdet med at lave en analyse af et læringsmiddel.
Vi har siddet i grupper og diskuteret den forberedelse vi havde til i dag (Kom ind i sproget, kapitel 11: Lærermidler der understøtter udviklingen af andetsproget). Vi har talt meget om hvordan vi kan bruge den viden fra teksten når vi står som færdige lærer, hvilket egentlig er meget ligetil da det er en konkret analysemodel på hvordan vi understøtter tosprogede elever.
Dog er det altid op til debat hvordan man skal tilrettelægge sin undervisning, vi diskuterede bl.a. et eksempel hvor en lærer står med en klasse hvori én elev er tosproget og fire elever har ADHD, skal man i en tidsmæssigt presset periode vælge at stilladsere nogle elever mere end andre? Skal man tilgodese en gruppe over et individ? Vi kom ikke frem til et endeligt svar, da det er en meget længere diskussion uden nogle facit.

Efter vi fik vendt det læste materiale skulle vi selv lave en analyse over et valgt læringsmiddel, så vi blev komfortable med at anvende denne model. Vi arbejdede med modellen og jeg er blevet mere afklaret over hvordan jeg skal håndtere min PL2 opgave.

I løbet af undervisningen skulle rangeret hvad vi skal prøve at fokuser på i forhold til flere-sproget elever i vores kommende klasser og hvilke områder vi nok har vaskeligheder med.

Rangeret liste over de vanskeligheder jeg svært ved.  Fra sværest til lettest.

  1. Kulturelle overvejelser. Går materielt udefra at eleverne deltager i danske traditioner?
  2. Det sociale miljø i den pågældende klasse
  3. Inddragelse af hverdags sprog i faget og fagsprog i hjemmet
  4. Differentiering og/eller CL-grupper
  5. Stilasering både mikro og makro
  6. Sprogstrategier og ordbøger
  7. Ordforråd
  8. Meta Lingvistiske kompetencer, Flere sproget er en kompetens ikke en hæmsko

D. 4. december

Faglig læsning og literacy på andetsproget

I dag har vi arbejdet med hvordan man kan støtte læse processen hos flersproget elever. Jeg læste om dictogloss som er en anderledes diktat, som kræver at eleverne forhandler indhold og sprog, mens de skriftligt rekonstruerer diktatteksten. Målet med aktiviteten er, at eleverne strækker sproget, idet de udfordres til at afprøve og forhandle sproglige input fra den forudgående fase. En dictogloss består af fire faser: forberedelse, diktion, rekonstruktion og feedback. Det var en virkelig god takst, men jeg følere mig stadig ikke klædt på til at arbejde med det i min klasse, men det var en god introduktions tekst.

I mit klasseværelse:

Vi har snakket om mange forskelige meget konkrete aktiviteter vi kan bruge i vores undervisning og jeg følere mig meget inspireret. Jeg er rigtig glad for at alle de værktøjer jeg har fået ikke kun gavner de flersproget elever, men også alle de andre elever i deres sproglige udvikling. En af de vigtigske ting i forhold til at planlægge et forløb og med fokus på de flersprogede elever er at det ikke kun er for dem, derfor skal det ikke ses som ekser arbejde, men en måde man kan hjælpe alle elevere sådan at noget ikke fagligt skal stoppe dem i at opnå den viden de skal have.


D. 6. december

Multimodalitet & BESØG fra VITO

I dag var en meget særlig dag, da vi havde et besøg fra ViTo som er Videncenter for tosprogede der er et partnerskab mellem Bakkegårdsskolen, Ungdomsskolen og Børn, Unge og Fritid i Gentofte Kommune. ViTo’s primære opgave er basisundervisning af nyankomne elever fra 6-18 år. De var ude for holde et oplæg om deres erfaringer med flersprogede elever som kommer til landet unden noget som helst viden om Danmark og dansk. Jeg syndes virkelig at foredraget af VitTo var et godt indblik i den verden hvor mange flersprogede elever kommer fra, og hvor vigtigt det er at tage særlig hånd om disse elevere eftersom der måske nogle af dem der har brug for en voksen der kan lytte.


D. 11. december

Fremlæggelser – Opsamling & Evaluering

I dag var en mage kort dag, da det var meget elevstyret. Til at starte med havde vi en evaluering som tog ret lang tid og ikke var særlig fyldestgørende, men jeg valgte også at skrive et ”brev” for at uddybe nogle af mine største punkter. Efter evalueringen gik iv ud i vores grupper og holdt fremlæggelser for hinanden, men da mig og Louise har læst hinandens opgaver og kander hinandens skrivestil gik vi ret hurtigt over til feedback givningen. Det var nogle rigtige godt noter Louise havde og vi har aftalt at snakke sammen sener, hvis det bliver nødvendigt med en sparingspartner. Da vi begge havde fået vores feedback og bare gerne ville i gang med at skrive opgaven prøvede vi, men der var koldt på skolen og derfor gik vi hjem og fortsatte arbejdet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem