Genstandsanalyse

Når du laver en genstandsanalyse er formålet at få et bedre kendskab til genstanden og dermed prøve at åbne den viden genstanden holder på. Det vil sige at man tager udgangspunkt i en genstand og ser på hvad det er og hvordan det er lavet for at få en forståelse for hvordan livet var da genstanden blev produceret. En genstandsanalyse er en god måde at inddrage materiel kultur i undervisningen, da det er et konkret værktøj. Ved at give eleverne dette værktøj giver man dem en mulighed for at blive mere innovative, da det kan se udviklingen i produktion og kendskab til fortiden.

Analysemodel 1

Når du laver en genstandsanalyse det være en hjælp at udfylde nedenstående kategorier.

  • Designer
  • Produceret år
  • Stilperiode
  • Stiltypiske træk
  • Designparametre
  • Alder/tilstand/spor af slid
  • Funktion  
  • Størrelse
  • Form
  • Materialer
  • Farver (naturlige eller påførte)
  • Kommunikation
  • Struktur
  • Temperatur
  • Vægt
  • Bæredygtighed (Designmæssigt-, materiale-, økonomisk- og klima-bæredygtighed)

Analysemodel 2

En anden form for genstandsanalyse er Minna Kragelunds analyse som hun beskriver i Kapitel 6: Ideologiske genstande i bogen Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv fra 2004. Kragelund analysere genstanden som objekt, subjekt og handling og er en mere gennemgående analyse. Analysemodellens dele er forklaret nedenunder.

Genstanden som objekt:

I denne del af analysen analyseres det fagteoretiske ved genstandens fremstillingsproces. Denne del inkorporer de fleste af kategorierne fra den ovenstående analyse så som form, farve og komposition. I denne del undersøges også funktionen i genstanden og udtryksaspektet af genstanden.

Genstanden som subjekt:

I denne del af analysen afdækkes eller blotlægges fremstillingsprocessen. Det vil sige at man ud fra genstanden giver et kvalificeret gæt på hvilke processer genstanden har været igennem og de dannelses- og identitetsmærke implikatio­ner for skaberen. Man beskriver hvordan genstandens fremstilling har påvirket skaberen. Den kan både havde påvirket skaberne i forhold til det faglige, altså teknisk i håndværket og processen og det menneskelige, altså den følelsesmæssige påvirkning.

Genstanden som handling:

I denne del af genstandsanalysen bliver der undersøgt hvilken funktion genstanden har udover det funktionelle. Det vil sig at man analysere, hvilken symbolværdig genstanden har, og evt. hvilken målgruppen den er egnet til. Man skal simpelt hen analysere hvilke “handling” genstanden gør sig.


Billede øverst på siden er et billede fra udstillingen Håndens arbejde på Arbejdermuset af en hammer der er blevet slidt af de samme hænder gøre det samme arbejde i mage år.

One Reply to “Genstandsanalyse”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *