Materiel kultur

Hele dette semester har jeg kæmpet med at forstå hvad materiel kultur er, hvorfor det er vigtigt at undervise i det og hvad eleverne skal have ud af det. Det er derfor jeg har valgt at lave denne refleksion for at bearbejde begrebet materiel kultur og få en bedre forståelse af det.

Hvad er materiel kultur?

I følge Den Store Danske er materiel kultur:

“Materiel kultur, forskningsområde om forholdet mellem mennesket og den materielle omverden, fra huse og landskaber til forbrugsgoder og kunst. Studier af materiel kultur og indsamling af genstande til museer udgjorde i begyndelsen et vigtigt grundlag for fag som antropologi, arkæologi, etnologi og historie.” Den Store Danske

Som jeg har forstået begrebet passer denne definition meget godt på materiel kultur. Materiel kultur handler om sammenspillet mellen mennesker, der har produceret en genstand og hvordan genstanden har formet mennesket.

Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur?

Materiel kultur er ikke et konkret defineret del af FFM i håndværk og design , men begrebet optræder i flere andre sammenhænge i lovgrundlaget og fagformål for håndværk og design, som stk. 3.

“Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.”EMU, håndværk og design

I dette citat kan vi se at undervisningsministeriet syndes at materiel kultur er vigtigt, fordi eleverne skal have en forståelse for de materialer de omgiver sig med i deres hverdag. Dette spiller godt over ens med Lene Tanggaards artikel Håndværk som identitetsoase i vedenssamfundet, hvor hun beskriver at vi i den moderne tid har en meget dårlige forståelse for kvalitet og godt håndværk. Vi kan simpelthen ikke mærke om det er godt eller dårligt bomuld, der er blevet brugt eller om samlingerne på boret gør at boret ikke vipper ud af form. Lene Tanggaard siger:

De fleste af os kender også til og kan måske ligefrem savne det gode håndværk, når brødet i supermarkedet virker lidt for sødt, blødt eller tørt, og når kjolen går i stykker allerede anden gang, den er i brug. Vi får dog sværere og sværere ved at foretage dens slags kvalitetsbedømmelser. Vi mister standarder at sammenligne industriprodukterne med, når vi selv holder op med eksempelvis at bage brød.” – Tanggaard, 2008

Hvis det er det vi skal undervise eleverne i giver det rigtig god mening at inddrage i håndværk og designe undervisningen, men der er også et historisk perspektiv på materiel kultur.

Det historiske perspektiv handler mere om teknikkerne eller materialernes historie. Et eksempel på dette kunne være luffarslöjd (Stoltrådsvikling), som traditionelt blev lavet af vagabonder på den svenske landevej, der gik fra gård til gård med ruller af ståltråd og kunne vikle det gårdene manglet, lige fra et piskeris til en æggekurv eller en knage.

Dette kan give eleverne en forståelse og en taktil forbindelse til historien. Det er også en måde at arbejde med innovation på, da eleverne kan se tilbage i historien og se hvilken udvikling der har været. Et eksempel på dette er vores udflugt til Sagnlandet Lejres Dragtværksted. Der så vi hvordan man har arbejdet med en spisepind til at man opfandt spinderokken og de forskellige væge til tøj produktionen. Jeg tror at når man for en forståelse for hvilke innovative løsninger der har været får i tiden, kan man bedre finde på nogle nye innovative løsninger selv.

Hvordan kan man inddrage materiel kultur i undervisningen?

Materiel kultur er en muglighed for at eleverne kan lærer om folkende og historien bag en genstand eller teknik.

Jeg tænker at jeg gerne i min undervisningslokale har en form for cue card spil. Hvor jeg har mange forskellige træssorter i den samme strøelse og på bagsiden står træsorten. Der ved ville eleverne kunne øve sig på deres kenskab, hvis der er vente tid. jeg vil også gerne lave det samme spil med garntyper og metal typer.

En anden måde man kan inddrage materiel kultur i undervisning er ved hjælpe af genstandsanalyser. Formålet ved en genstandsanalyse er at få et bedre kendskab til genstanden og dermed prøve at åbne den viden genstanden holder på. Du kan læse mere om hvordan man laver en genstands analyse her.

Som jeg også nævnte i afsnittet Hvorfor er det vigtigt at undervise i materiel kultur? er det også en god ide at tage på museums eller fribriks-besøg med klassen, da man der vil kunne dykke ned i et emner som er meget specifikt og museet eller fribrikken har en ekspert viden om.

Hvad for eleverne ud af viden om materiel kultur?

Som jeg har nævnt før vil jeg håbe at de bliver beder forbruger og køber, fordi de vil kunne få en beder forståelse for kvalitet og godt håndværk. Det er en rigtig brugbar ting at vide om du kåber noget der kan holde 2 eller 20 år. Derudover håber jeg også at de for en taknemlighed og fascination for hvordan ting er produceret og hvor maget tid og arbejde der rent faktisk ligge i de genstande de tager forgivet og smider ud.

Materiel kultur kan også hjælpe eleverne til at for en forståelse for innovative løsninger og forhåbentligt selv udvikle deres innovative evner, både med konteret problemer, men også abstrakte akademiske problemer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *