Selvstudiespøgsmål

Selvstudie spørgsmål:

Denne side er under opbygning og ikke alle spørgsmål er blevet besvaret endnu.

Hvad er en professionsbachelor?
  • Ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse om læreruddannelsen fra 2007 er den professionsbachelor: ”En større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problem stilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag.” (s. 16 i Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af B. Nass og S. Ravn)

 

  • I opgaven skal du have en problemformulering der kombinere et af dine linjefag med de pædagogiske fag og praktikken. Det skal være relevant for lærerarbejdet og bruge en videnskabelig metode, herunder analyse og vurdering. (s. 16 og 17 i Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af B. Nass og S. Ravn)

Hvilke fag vil du gerne arbejde med og hvorfor?
  • Jeg har overvejet at arbejde inden for Engelsk faget der er mit største fag. Grunden til at jeg gerne vil arbejde med det linjefag er at jeg ikke vil havde arbejdet med det fagdidaktiske i 1½ år når jeg går i gang med at skriver opgaven. Jeg vil meget gerne genopfriske min viden inden jeg bliver færdiguddannet og det vil være en god muglighed for at gøre det. Inden for Engelsk syndes jeg den interkulturelle del er rigtig spændene og der vil Lone Svarstad være en fantastisk vejleder.

 

  • Når jeg vælger et emne og en problemformulering vil jeg gøre det på baggrund af interesse og mangler i mine læreevner. Jeg syndes det giver bedst mening at arbejde med noget hvor jeg syndes jeg ikke er så god for at jeg forbedre de evner. Hvis jeg valgte et område hvor jeg er ekspert og har alt den viden jeg har brug for vil jeg nok få en hejrer karakter i den sidste ende, men jeg vil heller vælge et emne jeg vil kunne få noget ud af også ikke få en lige så høj karakter. Jeg føler at jeg kan tage dette valg da der er lærer mangel for tiden og det højest sandsynligt ikke kommer til at være min bachelor karakter der vil komme til at afgøre om jeg for et job som folkeskolelære. Karakterende er naturligvis vigtige, hvis jeg skal læse videre, hvilket jeg overvejer på længer sigt, men jeg syndes det er vigtigere at udvikle mig og så må jeg se på det når jeg beslutter mig for at læse vider.

Vil du arbejde med en på professionsbachelor?
  • Jeg har mine forbehold til at skrive professionsbacheloren men en medstuderende. Jeg vil meget gerne skrive opgaven sammen med en medstuderende der gerne vil mødes tidligt om morgen for at skrive og arbejde på opgaven hele semesteret igennem.  For mig handler det mest om arrangement i projetet for at finde en makker og naturligvis en jeg har arejdet godt med før. Jeg vil meget gerne arbejde med Louise jeg var i Skotland med eftersom jeg syndes vi havde et rigtig godt sammenarbejde og har forskelige ting at byde ind med. Naturligvis skal min makker og jeg også kunne blive enige om et emne og problemformulering der ville være spændene for os begge, men hvis det ikke er mugligt at finde en makker der har de kavliteter vil jeg godt kunne skrive opgaven alene, især hvis jeg har en god skrive gruppe, der vil kunne gie feedback.

Hvilke ideer til problemformuleringer har du fået i gennem din læsning?
  • En af de dele jeg syndes er rigtig spændene at arbejde med er den kulturalle del af Engelsk faget der er i FFM, dog er der ingen prøve i dette og efter hvad jeg ved af er der heller ikke meget materiale om bedømmelse af Elevernes interkulturelle viden. Derfor vil jeg gerne arbejde med en problem formulering der ser på Bedømmelse og feedback af kulturalle evner. Problemet med denne problemformulering er at den måske er for meget fag og for lidt generelt pædagogisk.

Hvordan kan man som underviser bedømme elevernes interkulturelle evner med henblik på at give konstruktiv feedback?

  • Et andet emne der ville være spændene at arbejde med vil være ordblindhed og særligt i engelsk undervisningen. Her ville jeg kunne lave nogle interviews med lærer fra en folkeskole, ordblinde instituttet og en der underviser i HELP (der er en fonetisk til gang til engelsk som fremmedsprog). Dette emne interesserer mig rigtig meget på grund af min egen ordblindhed og jeg vil gerne bliver klogere på området, da et af mine drømme jobs vil være at blive lærer på en ordblinde efterskole eller noget i den stil.

Hvordan bliver ordblindhed håndteret i engelsk timer i folkeskolen og hvilke særlige tiltag kan man tage som underviser i engelsk for at imødekomme denne indlæringsvanskelighed?

Hvordan vil man kunne implementere grundbegreberne fra HELP i en almen engelsk klasse og hvordan vil det påvirke de ordblindes læse og skrive evner?

Hvordan kan jeg som lærer arbejde med ordblinde elever i min engelsk undervisning og hvorfor er det relevant at have fokus på disse elever?


  • Hvad er en videnskabelig metode?
    • Det er vigtigt at der er en stærk faglig sammenhæng mellem problem formulering og konklusion og hvordan du er kommet frem til denne konklusion. Dette sker på analyse af empirien og en normal akademisk opbygget opgave. At arbejde med en videnskabelig metode vil sige at lave en fokuseret undersøgelse, der holder fokus, ved at inddrage relevant empiri. I opgaven skal du forholde dig kritisk til valg af empiri, faglige redskaber og undersøgelsesmetode. Opgaven skal skrives i et konkret og præcist sprog og have alle de typiske afsnit der er i en akademisk opgave. (s. 24 i Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af B. Nass og S. Ravn)
    • Ifølge B. Nass og S. Ravn er en videnskabelig metode i en professionsrettet kontekst ”Kravet om brug af videnskabelig metode skal ses i lyset af den lærerfaglige kontekst. Kravet om videnskabelig metode stiller krav til måden, du arbejder på i din opgave, mens det lærerfaglige fx stiller krav til den problemstilling, det materiale og den teori, du inddrager. Videnskabelig metode kan ikke beskrives som et konkret krav, men hvis du overholder kravene til og retningslinjerne for bacheloropgaven og den undersøgende genre, som opgaven er en del af, så overholder du også kravet om at anvende videnskabelig metode.” (s. 17 i Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af B. Nass og S. Ravn)

Hvilke afsnit bør der være i en professionsbachelor?
  • Ifølge Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af Nass og S. Ravn side 76-77 skal en professionsbachelor have følgende afsnit:
    • Indledning og problemformulering
    • Formål med undersøgelsen
    • Opgavens teoretiske fundament
    • Opgavens empiri
    • Analyse, fortolkning, argumentation, vurdering og refleksion
    • Resultater
    • Diskussion og metodekritik
    • Konklusion
    • Perspektivering

 

  • Ifølge Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen af Gorm Bagger Andersen & Jesper Boding side 20-21 skal en professionsbachelor have følgende afsnit:
    • Indledning
    • Problemformulering
    • Læsevejledning
    • Teori
    • Empiri
    • Analyse
    • Konklusion
    • Handleperspektiv
    • Perspektivering

 

  • Disse to bud på en stuktur på opgaven ser forholds vis ens ud og jeg tror når jeg skal til at skrive at jeg vil lave en bladning af de to stukturer alt efter min problemformulering. Jeg kan rigtig godt lide tanken om en læsevejledning i starten af opgaven med en masse metatekst så det regner jeg med at inddrage, men jeg syndes også at metodekritik er rigtig vigtigt og viser en akademisktilgang til opgaveskrivningen, derfor vi jeg gerne lave min egen stuktur som ikke bare følger en af bøgerne.

  • Hvilken form for empiri til taler dig mest og hvorfor?
    • Formen for empiri jeg vil vælge, vil naturligvis komme an på hvilken problemformulering jeg vælger. Jeg kan dog godt lidt konkrete tal og observationer så noget kvalitativt struktureret observationer er nok det jeg vil havde det bedst med.
    • Empiri fra et godt spørgeskema vil være rigtig godt for at vise et stører billede ind jeg vil kunne give med bare interviews, dog vil jeg være bange for at jeg ikke for en ordentlig repræsentation af respondenter. Det vil gøre at min data ikke rigtigt vil kunne sige noget om et større billede og så er spørgeskemaet måske spildt arbejde. Det spørgeskema er svært at sammen sætte og der er mange ting der kan være relevante og spørge om for eksempel hvis jeg laver et spørgeskemaer i forhold til Engelsk undervisning vil det være relevant at spørge om læren er uddannet til at undervise i engelsk eller måske hvor ofte de øver grammatik, men der kan være meget forskelige tolkninger af ofte og sjældent. Det gør at det med at lave et godt spørge skema ikke er lige til. (Spørgeskemaer i virkeligheden af Niels-Henrik Møller Hansen, Kap. 7 Spørgeskemaets spørgsmål og svar)
    • I Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende af Nass og S. Ravn på side 52 er der en liste over forskelige former for empiri jeg kan indsamle i min praktik, som jeg vil gennemgå neden under.
    • I forhold til elevopgaver vil jeg sagtens kunne gemme de tekster jeg for fra mine elever i min praktik, hvilket jeg også har gjord i min første praktik, men jeg vil for eksempel ikke kunne være sikker på at der er nogle ordblinde elever jeg vil kunne arbejde med, hvis jeg gerne vil arbejde med ordblindhed i Engelsk.
    • Interview med elever eller lærere syndes jeg vil være rigtig spændene, men jeg vil blive nødt til at have en meget klar forventning til min opgave inden jeg laver disse interviews.  Dette er naturligvis kvalitativt information, men jeg syndes også at det er vigtigt at have noget mere kvantitativt, så jeg vil ikke kun have interviews som empiri.
    • Et undervisningsforløb vil igen ikke være svært at gemme på min computer og jeg skriver ofte meget detaljeret undervisningsforløb ned men der hvor det vil være svart er at huske at nedskive mine erfaringer fra undervisningsforløbet. Her er det også meget hjælpsomt at vide hvilken problemformulering man arbejder ud fra så jeg kan nedskive at det relevante information.
    • Konkrete observationer af situationer fra en undervisningstime/undervisningsforløb eller observationer af en eller flere elever gennem en undervisningstime/undervisningsforløb vil være rigtig sjovt. Jeg kan rigtig godt lide at lave et observations skema og lave en bladning af struktureret og ustruktureret observationer, men jeg ved ikke hvor meget overskud jeg har i praktikken og for at lave de observationer skal jeg bruge en del.
    • Praktikrapporterne vil jeg naturligvis have på min computer, men sandsynligheden for at de vil være relevante er meget små. Jeg vil meget gerne udvikle mine evner og arbejde med et nyt emne når jeg starter på mit bachelorprojekt.

  • Hvordan kan du øve dig på opgaven?
    • Super vigtigt at bruge metatekst til at forklare hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det! Dette er super godt og noget jeg kan øve mig på i mine kommende opgaver i for eksempel håndværk og design.

     

    • Jeg skal også huske at øve mig på “På den eneside, på den anden side”-modellen. Dette er oplagt at øve sig på i samfundsfags opgaver, men det er også vigtigt jeg øver mig på det i pædagogiske sammenhænge.

     

    • Hvis det er relevant for en af mine opgaver vil jeg gerne prøve at lave et godt spørgeskema der følger faserne i 7 Spørgeskemaets spørgsmål og svar i Spørgeskemaer i virkeligheden af Niels-Henrik Møller Hansen.