Multisliber Mouse

I dag har jeg arbejdet med en multisliber ved navn Mouse KA150K fra Black and Decker til at slibe mine havestole inden de skulle have ny olie. Denne lille detaljesander er et godt værktøj til at komme ind i hjørner på grund af dens trekantet forende. På Black and Deckers hjemme side skriver de, at Mouse KA168K (der er den nye model) er ideel til maling/lak, rense ruder, fjerne rust og slibe i svært tilgængelige områder og slibepapir med velcrofæste gør det nemt at skifte slibepapir, hvilket jeg er helt enig i.

Dog vil jeg ikke sige at Gummigreb giver en øget komfort og kontrol, jeg tror jeg har forsmå hænder til at den vil være komfortabel at arbejde med. Der med mener jeg ikke at jeg ikke vil arbejde med en Mouse multisliber videre og det var et godt værktøj til supplement til Bosch PEX 400 AE Excenterslibere, jeg også bruget på havestolene.

 

 

Penalhus

Penalhus

For at lave et penalhus skal du bruge:

  • Stof (alt efter den ønsket størrelse)
  • Tråd i samme farve som stoffet
  • Symaskine
  • Knappenål
  • Mønsterpapir
  • Strygejern
  • Sømometer
  • Synål
  • Stofkridt
  • Blyant
  • Lineal

Mønsteret

For at udregner mønstret skal du  bruge højden, længden og bredden på det ønsket  penalhus. Mit penalhus  er 6 cm i højden, 25 cm i længden og 4 cm i bredden. For at penalhuset har lige kanter skal vi finde den rigtige vinkel. Det gør vi ved først at tegne længden øverst på mønsterpapiret, dernæst tegner vi  højden ned i en 90 graders vinkle i hver ende af den øverste streg. I forlængelse af højdestregen tegner vi en halvdelen af bredden, i mit tilfælde  bliver dette 2 cm.  Dernæst tegner vi halvdelen af bredden ud fra bunden af højdestrengen. Nu tager vi linealen og bruger hjørnet af højdestregen og længdestegen og enden af den anden breddestreg til at føre en streg ned til bunden af mønstret (ved bunden af den første breddestreg). Dette gøres på begge sider af længdestregen. Tilsidst skal bundstregen af mønsteret tegnes ind og mønstret skal klippes ud.

Udklipning af stof og zik zak

Lig stoffet dobbelt og fastgør mønstret med knappenåle. Brug sømometer til at tegne et sømrun på 1 cm og klip stoffet ud så du har 4 stykker trapezformet stof. Dernæst kan man zik zake stoffet så det holder ekstra godt.

Sy lynlås

For at tilføje lynlåsen til penalhuset skal man tage 2 af de trapezformet stykker stof og lægge om lynlåsen, så den ligger i midten. Det er vigtigt, at du husker at vende vrangen ud af så ret ligger ind mod lynlåsen. Fastgør stoffet så det flugter med lynlåsens kant og sy langs lynlåsen (Husk at bruge lynlås indstillingerne på din symaskine). Når du har syet den ene side af lynlåsen folder du de to stykker stof der sidder på lynlåsen tilbage så der er plads til sy de to tilbageblivende trapezformede stykker på den anden side.

Sy sommerfuglen

Fold penalhuset ud så den er formet som en sommerfugl som vist på billedet neden under. Lyn lynlåsen op halvdelen af vejen så du kan vende penalhuset senere.

Sæt knappenåle rundt i kanten og husk at lade ca 10 cm i inderposen være  åben så du kan vende posen (inderposen er den side hvor der ikke er et håndtag på lynlåsen).  Sy rund i kanten med 1 cm sømrum

Sy hjørnerne

For at få den brede vi gerne vil have skal vi  først stryge hjørnerne, så sømmen ligger oven på hinanden. Jeg foretrækker at sætte en knappenål igennem syningen så jeg er sikker på den ligger rigtigt. Det kan være nemmere at stryge penalhuset hvis du åbner lynlåsen inden i posen.

Når hjørnerne er strøget, skal vi måle vores brede. Den finder vi ved at måle en 90 grader ud fra sømmen, så der er 2 cm ud til kanten af stoffet og 4 cm over hele bredden.

  

Når hjørnerne er syet klippes de af ca. en halv cm fra sømmen og kanterne zik zakkes.

  

Vend penalhuset rundt og færdiggør

Stryg kanterne på penalhuset og vend det om (husk at kom godt ud i kanterne når du vender). Sy hullet, du har vendt penalhuset igennem, sammen i hånden.

Når hullet er syet sammen foldes inderposen ned i yderposen og lynlåsen lukkes og så har du et færdigt penalhus.

 

Dag planlagt at de studerende

Dag planlagt at de studerende

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

Denne lektion var helt unik og jeg har derfor svært ved at bruge den samme model som jeg ellers har brugt til at lave disse logbogs indlæg.

Undervisningen var planlagt af de studerende, men det var vist mest Thomas Bøg der gjord et fantastisk arbejdet i at planlægge denne dag. Dagen var afsat til nogle ITEP-arrangementer og denne dag havde vi fokus på at arbejde med børn og voksne i vanskelige situationer.

Det første oplæg var fra organisationen ”Os imellem”. Os imellem er en organisation der i gennem kunst og kultur sætter fokus på svære emner ofte igennem personlige historier. Nogle af de argumenter de har haft har for eksempel handlet om ensomhed, flygtninge historier, digitalt liv. Marie á Rogvi som hold oplægget fortalte om den alternative måde at formidle svære historier igennem kreative virkemidler og vi fik selv lov til at prøve det af, ved at planlægge et arrangement der enten kunne forgå på en skole eller Bremen Teater, hvor Os imellem normail holder til.

Det andet ”oplæg” var fra organisationen ”C:NTACT”. Dette var ikke som sådan et oplæg men mere over i drama øvelser. Det hele startede ud med en rigtig flot historie fortælling fra en pige der fortalte om hindes syglige ønske om ikke at være til besvær. Det var en virkelig stærk historie, da man kunne mærke at den betød noget for hinde. Efter historien fortalte den anden underviser om C:NTACT og om hvad de laver. Det bliver meget godt opsummeret på deres hjemmeside med dette citat: C:NTACT arbejder for at sætte fokus på sociale og kulturelle problemstillinger gennem professionalisering og formidling af menneskers virkeligheder på scenen, radio og film.”  De kommer også ud på skoler og gør det samme som de gjorde med os, ofte i en mobbe-sammenhæng.

Det vi skulle efter introduktionen var at vi skulle finde et sted og lukke øjnene og følge en rejse for at finde en gang hvor vi havde været bange, men modige og det skulle være noget vi vil fortælle til de andre. Da vi havde fundet vores historie skulle vi dele den med en lille gruppe og udvælge en af historierne til at lave en fælles historie fortælling. I min gruppe startet Signe med at fortælle en lille og fin historie. Jeg var nummer to og grad hele vejen igennem historien, hvilket jeg tro gjorde at da vi så var færdige med runden valgte Signe at fortælle en meget dyber historie omkring noget hun ikke havde fortalt klassen før. Signe valget at lave en historie fortælling om det dele hindes historie med hele klassen og det var så sejt. Det var virkelig der jeg kunne mærke hvad historie fortælling kan gøre i en klasse.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg blev så inspireret af denne oplevelse. Jeg drømmer om en dag at tage et hold med ind og se at arrangement hos Os imellem som start på et forløb i samfundsfag, for at give eleverne en forståelse af de virkelige mennesker man snakker om i faget.

Jeg vil helt sikket gerne arbejde mere med historie fortælling og at invitere C:NTACT på besøg vil være en fantastik oplevelse, men jeg tror også jeg gerne vil prøve at finde nogle kursuser i det så jeg en dag, måske selv kan afholde en sådan form for undervisning.

Fremlæggelse af praksissamarbejde

Fremlæggelse af praksissamarbejde

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

I dagens lektion har jeg hørt 5 oplæg fra mine med studerende om deres praksissamarbejde og præsenter mit praksissamarbejde. Det var én super god time hvor der kom nogle gode dissektioner op og vende. I Thomas oplæg talte han meget om den hierarkiske opbygning i et klasse lokale og hvordan man sikre sig at det er en god leder der ligger på topppen af hierarkiet og det havde jeg ret svært ved at forstå, da hierarki er et negativt ladet ord i min forståelse. Vi havde en virkelig god snak om hierarkier og hvad der er i spil når vi snakker om det. Vi snakket også om klasseværelses indretning og det er et emne jeg meget gerne vil blive klogere på da, den klasse jeg besøge på mit praksissamarbejde var så trøstesløs.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Hierarki: Den danske ordbog differere ordet sådan: ”Hierarki er en struktur eller organisationsform hvor ét eller nogle få individer indtager en dominerende position og under sig har flere niveauer med gradvis faldende indflydelse især som udtryk for magt- eller statusforholdene i en gruppe, fastlagt ved regler eller opstået ved samspillet mellem individerne i gruppen.”

Narrativ: er fortællingen om noget eller nogle. Narrative der blev skabt i vores praksis samarbejde var meget skabt i forhold til drenge og piger. Narrativet er simpelt hænd den måde vi om taler noget der kan skabe og fastlåse en kategori.

Positionering: som deltager i en social sammenhæng vil man altid placere sig eller blive placeret i en specifik position i gennem diskurser og narrativer. Man kan være i en underordnet positionering hvor man ikke har lige så meget magt som den man interager med. Man kan have en ligeværdig positionering hvor at man begge har lige meget at skulle sige og er ligeværdige, og man kan være i en overposition positionering hvor man har magten i forholdet. Lærerne er per divination i en overposition positionering og det er derfor meget vigtig at man er klar over ved man siger da ens ord har mere magt en elevs har.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det har været en rigtig god social dag for klassen og jeg syndes at vi har fået nogle gode savlige debatter bearbejdet. Det var rigtig rat at vi kunne snakke om tingene og var en god måde at øve sig til KMPen i PL.

Hvorfor er disse begreber vigtige?

Jeg kender godt ordet hierarki og har hørt det i sammenhæng med klasse lokalet, men jeg er måske ikke helt enig i at alle klasser er hierarkiske, som mine medstuderende mente. Jeg tænker at et godt klasse værelse er en fladere struktur, hvor at man kigger på elevernes interne relationer og  hvor positionerne er mere flydende ind jeg ser det i en hierarkiske model.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg er blevet inspireret af mit eget praksis samarbejde til at prøve at få noget sparing når jeg har været lære i nogle år. Det underviser vi så var rigtig god og eleverne kunne rigtig godt lide hinde, men det var nogle helt utrolige og meget kategorierne ting hun sagte. Jeg er helt sikker på det ikke var hindes intention, men man skal være meget bevis om hvad det er man gør når man snakker i timerne og jeg tror hun vil havde godt af at kigge på hindes egen undervisning med de briller vi så dem med. På baggrund af den observation vil jeg selv prøve at analyser min praksis løbene, for at prøve at undgå at skabe sådan nogle kategorier for eleverne. Du kan se nogle af de statements læreren sagde i sidsen her.

Børn og unge i en digitaliseret verden

Børn og unge i en digitaliseret verden

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

Jeg var desværre ikke til undervisningen, men da jeg læste artiklen til i dag ”Hva’ så hvis jeg bedre kan lide mit online jeg?” Kom jeg i tanke om de uendelige andre youtuber der har stået i samme situation som Fie Laursen og hvordan det kan ”normale”-unge kan komme ud i noget af det linjerne. Jeg har selv haft en politik siden jeg gik på efterskole i 2010 at jeg ikke vil slette billeder af mig jeg blev tagget i (Hvis det var mig). Jeg tror dette valg var ret godt for min mentale sundhed og siger også noget om et godt netværk.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Digital dannelse: Digital dannelse handler om at blive en god og betænksom samfunds/verdensborger på internettet. Man opnår digital dannelse ved at indgå i gode fællesskaber der er trygge og værdigskabende hvor man kommuniker med andre mennesker i den virtuelle verden. Det handler om at være positiv, men også kritisk i forhold til andre brugere. Det er vigtigt at holde andre bruges intentioner, handlinger og udtryksformer i mente når man interager i den virtuelle verden.

Digitale færdigheder: Dette handler ikke kun om at du kan programmere apps, hjemmesider, databaser osv. og om du har forståelse for teknologien bag. Det handler også om de færdigheder man kan have inden for brugen af chat, blog, online-køb, oprettelse af grupper etc.

Digitale kompetencer: Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i din ageren på internettet” – citat af Malene Christensen fra slids til undervisnings gang d 8 marts 2018 Børn og unge i en digitaliseret verden. Dette er en kombination af de ovenstående begreber, da for eksempel Hakker har store digitale færdigheder, men mangler ofte digital dannelse.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Den digitale verden er stor og der er mange kroge af den der kan være skrammende. Dog vil jeg selv betragte mig som en digital indfødt, da jeg er vokset op i et hjem med computer og internet, og vi i skolen også gjord stort brug af det i forhold til tiden. Men igen, jeg her ikke været til timen og har kun læst slidsne igennem, det er derfor jeg regner med at snakke med mine med studerende om det i morgen, da de måske kan genfortælle nogle af pointerne der kom frem i undervisningen.

Hvorfor er disse begreber vigtige?

Jeg valget begreberne, da de stod i slidsne for denne lektion go jeg vil gerne prøve at sætte mine egne ord op det. Det er også meget konkrete begreber og da jeg ikke var til undervisningen, har jeg desværre ikke endnu styr på de støre begreber.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg er blevet inspireret af www.digitaldannelse.org og deres forløb i at få digitale kompetencer. Jeg vil gerne på et af deres kursuser, men jeg var også på Lærings Festival i tirsdags og der var mange firmaer og organisationer der har digital dannelse på dagsorden og der vil helt sikkert være mugligheder for at tage et kursus i dette for at undvige min højresnoet.

Mobning

Mobning

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

I dag har været rigtig spændene og yders vigtig. Det lader til at det med at skabe et godt klassemiljø fra starten er nøglen for at ingen skal føle sig usikker og begynde at mobbe. Jeg har selv aldrig observeret mobning, eller været i nogle fællesskaber hvor der blev mobbet, derfor har jeg svært ved at nikke genkendende til nogle af de ting vi har snakket om i dag og har taget folks oplevelser ind for at få en bedre forståelse på området.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Social eksklusionsangst: Social eksekutionsangst er ikke det samme som social angst. Social angst er bygget på en socialpsykologisk forståelse om at mennesker er afhængige af sociale relationer. Der er ingen der har godt af at være ene borer på en øde ø. Social eksekutionsangst kaldes også longing for belonging. Social eksekutionsangst opstår når ens sociale tilhørsforhold er truet og under pres.

Det gamle paradigme om mobning: Det gamle paradigme om mobning fokuser på individet. Både mobberne og dem der bliver mobbet er problemet og det man skal fixe. Der er ofte noget i familien og hjemmelivet der kan forklare hvorfor et barn er som det er. Der bliver både snakket om for fint følegene børn der skal blive lidt mere hår hudet og ondebørn der ikke har lærd empati. Den store pionér inder for denne mobbe teori var Dan Olweus der brugte definitionen:

”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.”

Det nye paradigme om mobning: I det nye paradigme om mobning kigger man på de sociale processer i klassens kultur. Her er fokus på at det ikke er nogle i klassen der mobber, men grundet en dårlig kultur og usikkerhed er der nogle der får trang til at mobbe for at få en sikkerhed. Det vil altså sige at hvis man har en nultolerance politik og smider mobberne ud af klassen vil der sandsynligvis findes en ny mobber i klassen og muligvis et nyt offer. Noget af den forskning der er blevet lavet på området der støtter denne teori er eXbus af Helle Rabøl Hansen mf. Helle Rabøl Hansens definition på mobning lyder:

”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig.”

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Mobning er et udbred fænomen i den danske folkeskole om man skal som lærer være meget varsom på hvordan man håndtere det. Da jeg var til Stine Kaplan Jørgensens Ph.d. forsvar i ”Mobning og interventioner – positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn” fik jeg en form for afmagts følelse som jeg oplevede igen i dag. Der er jo mange tiltag og metoder til at arbejde med mobning, men det kan sagtens være at de i virkeligheden ikke hjælper og i værested fald forværre situation som det viste sig i Stine Kaplan Jørgensens Ph.d. Skolerne har også nedskrevet mobbepolitiker, men der er en del der bygger på det gamle paradigme, dog bliver man vel nødt til at følge dem selv om man ikke er enig i deres handlingsmetode.

Hvorfor er disse begreber vigtige?

Begreberne er to måder at se mobningen på som stadig er vel levende i folkeskolerne i dag. Det er vigtigt for mig at have styr på disse begreber for at kunne indgå i konstruktive samtaler med mine komme kollegaer. I forhold til mobning satser jeg på at kunne få meget støtte og sparring af mine kollegaer for jeg er ikke klar på at lave et handlingsplan efter denne time.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg vil meget gerne arbejde med det nye paradigme, da jeg tror på at det er den mest grundige metode for at forhindre eller stoppe mobning i en klasse.

Socialisering i skolen -fokus på køn

Socialisering i skolen -fokus på køn

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

I dag var rigtig spændene og et emne jeg følte jeg kunne være med til. Hele debatten i mellem det naturvidenskabelige paradigme og det samfundsvidenskabelige paradigme er rigtig spændene i forhold til køn og jeg ser det som et spektrum far det ene til det andet hvor jeg nok ligger ret meget i midten, men hælder lidt over til det samfundsvidenskabelige paradigme, dog kan det altid ænder sig.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

At gøre en kategori: ”Kategorier er ikke noget, man bare er eller tilhører, men noget, man bliver ved at udføre bestemte handlinger. I denne forståelse trækkes blandt andet på den feministiske forsker Judith Butler, som har argumenteret ganske overbevisende for, at vi “gør” vores køn. Det er gennem de praksisser, vi udfører, at vi skaber os selv som kønnede væsener (Butler 1990). Man bruger også formuleringen “at gøre en kategori” (West & Zimmerman 1987,1995; Butler 1990), fordi man ønsker at understrege, at kategorien ikke er en egenskab ved den enkelte aktør, men ved det, som aktøren foretager sig.” – Iben Jensen s. 119 Kap 6: Kategorier skaber positioneringer i Klasseledelse. Nye forståelser og handlemuligheder

Socialisering: Den proces, der foregår når vi indgår i sociale relationer. Socialiseringsprocessen former et individ til at kunne fungere i en social sammenhæng. Denne proces sker både af bevidste og ubevidste påvirkninger. Uden en socialiseringsproces vil vi ikke kunne begå os i en social sammenhæng. Socialisering og de normer, værdier og regler, der indgår er bestemt af den kultur vi vokser op i (etniske, religiøse og klassebestemte sociale kontekster). Socialisering er mere ind bare barnets opdragelse.

Primær socialisering: I den oprindelige tanke gang om socialisering skete den primær socialisering i hjemmet og er den påvirkning der er første og mest gennemgribende. Opdragelse og påvirkning former Barnets personlighed.

Sekundær socialisering: I den oprindelige tanke gang om socialisering sker den sekundær socialisering i institutionen, altså Vuggestue, børnehave, skole, SFO m.m. Den sekundær socialisering sker senere in den primære og bygger på den. Den sekundær socialiserings er at styre individet ind i nye roller og funktioner som vuggestue-, børnehave- eller skolebarn.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Normer og det at bryde dem var en stor del af undervisningen. Jeg har ofte svært ved at sætte mig ind i nogle af de ting vi arbejder med i undervisningen, og i dag var ingen undtagelse. Jeg kan godt lide at bryde normerne lidt, og jeg gør det også, for eksempel smiler jeg til folk på gaden. Et andet eksempel er at jeg en dag på min HF tog tøj på der lignede Britney Spears i ”Hit me baby one more time.”

Hvorfor er disse begreber vigtige?

At gøre en kategori er virkelig en tankegang jeg godt kan lide da der ligger et valg i at gører en kategori, hvilket der ikke er hvis man bare er kategorien.

Begreberne om socialisering bøde primært og sekundært er nogle jeg har arbejdet med før, men det er rat at få den bearbejdet i gennem igen.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg er blevet bevislig gjord om de kategorier vi underbevist ligger ned på elever og derfor skal jeg huske og tage nogle beviset valg i forhold til at gå imod det min underbevidsthed gør. Det vil sige for eksempel give drengene kjolerne de kan klæde sig ud i og pigerne ud og løbe krudtet af.

 

Relationskompetence -et selvpsykologisk perspektiv + et narrative perspektiv

Relationskompetence -et selvpsykologisk perspektiv + et narrative perspektiv

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

Relationskompetence er noget jeg gerne vil blive meget beder til. Jeg syndes jeg har svært ved at skabe meningsfylde relationer og huske navne. Som jeg sagde i mit første logbogs indslag skal jeg holde tungen lige i munden hvad angår psykologi, da jeg aldrig har haft det før. Til denne undervisningsgang var det ikke så slemt, eftersom jeg har arbejdet med en del af stoffet før igennem teater og drama. For at få en beder grundviden inden for psykologi er jeg begyndt at tage et Youtube-kursus i psykologi på CrashCourse.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Anderkendelse: Anderkendelse kan tolkes forskeligt i forhold til forskelige teoretiker men Schibbye definition indebærer 4 punkter som skal være til stræde for at der kan være anderkendelse.

  1. Forståelse og indlevelse – Empatisk indlevelse i modpartens synspunkt.
  2. Bekræftelse – Spejling af modpartens oplevelser og følelser.
  3. Åbenhed – åbne overfor det der optager den anden og at relationen kan ænder sig.
  4. Selvreflektion – at være i stand til at reflektere over sig selv og sine handlinger.

Anerkendelse ser ifølge Schibbye når begge parter er ligeværdige og begge ses som et subjekt. Begge partner skal også have blik for den andens synspunkt.

Definitionsmagten: Den der har definitionsmagten er ikke nødvendigvis den der har magten i en relation. Definitionsmagten er den der kan definerer panterne i en relation. I en I relationen mellem voksne og børn vil den voksne altid have magten til at definere barnet, da den voksne har større overblik, mere viden og evner til at se situationer i et større perspektiv. Derfor vil det altid være læreren der har definitionsmagten, men som lære skal man huske at brugen den på en positiv måde og i en subjekt-subjekt-relation.

Spejling: Spejlneuroner er neuroner i den forreste del af hjernen som understøtter imitation af andres handlinger, fx som i forsøget med aberne. Når man iagttagelse af andens håndbevægelser, spark med foden, tændes den samme gruppe af spejlneuroner som hvis man selv udførtes bevægelsen. Iagttageren har på den måde en umiddelbar empatisk forståelse af, hvad den anden er i gang med at lave. Dette er vigtigt da vi sejler folk når vi snakker med folk og kopier deres hanslinger og ansigtsudtryk.

 

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

At jeg har en stører viden om psykologi ind jeg troede igennem min teater og drama undervisning. Der ud over er jeg gået i gang med at prøve at asketer at jeg kommer til at lave fejl som lærer og det gør vi nok alle sammen. Vi så filmen om David INKLUSION I KLASSEN – udvikling af lærerkompetencer og det er så let at sidde og kigge på en undervisnings sekvens og se hvad læren gør forkert, men når man står i situationen er det noget helt andet. Jeg ved at de var nogle gode lærer og jeg også nok skal blive en god lærer, men det er svært for mig at jeg ikke kan gøre det fejlfrit, og det er noget jeg skal arbejde på.

Hvorfor er disse begreber vigtige?

Anderkendelse er et vigtigt begreb, men jeg skal stadig have det ind under huden og når der er mange forskellige måder at talt anderkendelse på er det nemmest at tage udgangspunkt i Schibbyes.

Jeg valgte definitionsmagt da det er et nyt begreb og det var et af de begreber vi brugte en del tid på i dag. Der ud over er definitionsmagten noget jeg kan relater til mine drama dage og derfor syndes jeg at det er lidt mere håndgribeligt ind nogle af de andre begreber vi arbejdet med.

Spejling og spejlneuroner har jeg længe været interesseret i og jeg syndes det er så fascinerende.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som sagt er jeg som studerende begyndt at følge et Youtube-kursus i psykologi for at få en bede grundviden on psykologi. Som lære er min største åbenbaring nok at jeg skal accepter at jeg kommer til at lave fejl, men det er ikke kun i mit Professionelle liv at jeg skal arbejde på det.

Perspektiver på klasseledelse

Perspektiver på klasseledelse

Hvad er dine første kommentere til lektionen? 

Klasseledelse er en rigtig svær disciplin og noget jeg gerne vil blive beder til i forhold til at skabe et godt læringens miljø. Jeg hælder nok mest til relationsledelse som grundlægende tilgang til klasseledelse, men jeg for helt sikkert også brug for nogle redskaber der ligger mere over i adfærdsledelse. En af de ting der slog mig i undervisningen i dag er at jeg har gået på en meget, fantastik skole hvor der blev arbejdet meget relationelt.

På min skole (Freinetskolen) gik vi i grupper fra BH-klasse til og med 7. klasse og havde meget differentieret undervisning. I disse grupper havde vi ”Ros og kritik” hvor vi sad i en rundkræs alle 30 elever og fortalte, hvis nogle havde hjulpet en og man gerne ville rose dem eller hvis en havde hold en uden for og man gerne vil give dem en kritik som man så tog op i plenum. Dette kan måske lyde lidt som klassens time, men her har vi altså af tale om en lille første klasse der fortæller om at de store drenge i 6. og 7. klasse fyldte hele gymnastiksalen og at drengene siger undskyld og anderkender overfor første klasse eleven at det naturligvis ikke var okay. Det var oprigtigt og der blev virkelig taget godt hånd om relationerne i mellem eleverne.

Redegør 3 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Adfærdsledelse: Dette er tæt forbundet med behaviorisme, og ligger fokus på at eleverne skal indordne sig efter lærerens regler. I adfærdsledelse bliver der reguleret på elevernes adfærd ved at give positive og negative forstærkninger. Der er meget tydelige mål rammer og stukturer.

Relationsledelse: Her er der gerne fokus på at skabe et inkluderende klassekultur. Relationer er en vigtig del af arbejdet, bøde imellem lærer og elever og eleverne indbyrdes. Under ralationsledelse snakker man også om en narrativ perspektiv der fokuser på hvordan vi i gennem ord skaber elever og problemer. Hvis vi stempler en som problembarn, dum, dovn, eller god, dygtig engageret, så bliver eleverne også det. Ord har magt og jeg tror på at hvis vi kan se de positive ting i alle elever kan de også blive beder elever.

Eksternalisering: Problemet er problemet og ikke barnet. Dette er et nyt begreb for mig, men jeg kan rigtig godt lide ideen med at separer eleverne fra nogle af de problemer de måske har. Et eksempel kunne vær en elev der er meget ud af reagerende strædet for at italesætte det som et meget vredt barn kan man snakke om barnets vrede og i sær med barnet. Jeg kommer til at tænke på figurende i filmen ”Inders inde” der er personificering af 5 grundlæggende følelser inde i en piges hoved men der er nogle der for lov til at styre hinde.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Man kan godt køre en ralationsledelsesstil med mange klasser, det er ikke umuligt. Jeg er selv meget glad for ralationsledelse som grund princip, men jeg kan også være bange for at jeg har mange klasser og ikke kender deres klassekultur og relationer på tværs godt nok til at det er givende for undervisningen. Dog sagde Malene at hun havde klaret det med 12 klasser et år og det giver mig håb.

Hvorfor er disse begreber vigtige?

Både adfærdsledelse og relationsledelse er grundpiller i klasseledelse arbejde. Derfor er det vigtigt for mig at have det overordnet forståelse for dem før jeg kan komme lidt længer ned i fagbegreberne.

Grunden til at jeg har valgt at inddrage eksternalisering som fagbegreb i standet for læringsledelse er fordi jeg ikke syndes vi arbejdet særligt meget med læringsledelse, og at eksternalisering gav rigtig god mening for mig.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som studerende skal jeg lære at blive beder social selv. Jeg har haft meget svært ved at skabe relationer og funger i store grupper, men jeg arbejder bevist på det og har også meldt mig til at være mentor for de internationale studerende i dette semester. En anden ting jeg skal blive beder til er at huske navne for det er så vigtigt at kunne.

 

Introduktion til modulet og det psykologiske felt

Introduktion til modulet og det psykologiske felt

Hvad er dine første kommentere til Lektionen? 

Personligt skal jeg virkelig holde tungen lige i munden og følge med. Jeg har aldrig selv haft psykologi før og jeg følger mig lidt hæftet af. I forhold til det faglige syndes jeg det er meget spændene med det spændingsfelt der er i studieordningen, hvor vi både skal kigge på individet og fællesskabet. Jeg er nok selv mest til pas med at arbejde med grupper og klasse miljøer, men derfor bliver det også meget spændene at arbejde med eleverne på individ-niveau.

Redegør 3-5 psykologiske begreber der var vigtigt i undervisen?

Indlærings- og adfærdspsykologi: Indlærings- og adfærdspsykologi bliver også kaldt behaviorismen. Indlærings- og adfærdspsykologi fokus på et individs ydre adfærd. I denne tankegang er det stor vægt på ydre belønning og afstraf (pisk og gulerod).

Humanistisk psykologi: Er en mere filosofisk til gang til psykologi og har forbindelser til eksistentialisme. Humanistisk psykologi tænker også på behov og et af dets værktøjer er Maslows behovspyramide, hvor man ikke kan opnå det trin over hvis trinet/behovet under ikke er dækket.

Den psykodynamiske Teori: Den psykodynamiske Teori har signe rødder i Freud. I denne teori bliver der fokuseret en del på individets underbevidsthed og individers opvækst. Psykodynamiske teoretiker mener at det der er fortrængt, bøde af tanker og impulser, kan ved hjælp at hypnose og de frie associations metoder komme frem i lyset og først der kan man bearbejde et problem.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Der er mange psykologiske måder at løse eller se en bestemt situation og nogle af teorierne spiller ikke særlig godt med hinanden.

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

De er vigtige da de giver en grundlæggende viden for 3 store psykologiske tankegane eller metoder.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Jeg ved ikke om jeg er blevet inspireret af undervisningen i dag eller af begreberne, men jeg syndes helt sikkert at humanistisk psykologi appeller mest til mig.