Forberedelsestid i den danske folkeskole

Lærernes forberedelsestid har været et meget debatteret emne i mange år. Lærerne vil gerne have mere af det og det offentlige har ikke råd til det.

I løbet, af min praktik på Lindevangskolen har min praktikgruppe og jeg været igennem to forskelige måder at planlægge undervisning på. I den forbindelse oplevede vi en del fordele og ulemper ved at planlægge undervisningen stort set fra bunden. I de to første uger af praktikken planlagde vi undervisningen fra bunden i vores forløb om de sociale medier, og i de to sidste uger planlagde vi undervisningen efter Gyldendals undervisningsmateriale Fandango, i et forløb om Bent Haller. Den største begrænsning på hvordan jeg gerne vil undervise i praktikken var forberedelsestiden, og derfor syndes jeg det er et vigtigt emne.

På Lindevangskolen udgjorde undervisningen 39 % af arbejdstiden i skoleåret 2011/2012. Det svarer til 648 timers undervisning på et skoleår. I skoleåret 2015/2016 er det steget til 45,8 % og 761 timers undervisning. Det svare til ca. 3 klokketimer mere om ugen per underviser. En del af folkeskolereformen gik ud på at give elevene flere undervisningstimer, men der blev ikke ansat flere lærer til at løfte opgaven. I bemærkningerne til lovforslaget om folkeskolereformen står der også:

”Dette lovforslag sikrer, at eleverne i folkeskolen skal have en længere og mere varieret skoledag ikke blot med øget undervisningstid, men også med nye og mere varierede undervisningsformer. Med lovforslaget gives der således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en anden karakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning.”

Her udviser den daværende regering et ønske om at lærerne skal være kreative og finder på ”nye og mere varierede undervisningsformer”. Det kræver tid at være kreativ og ikke bare følge en bog. I min praktik bugt vi i gennemsnit 1 time og 47,5 minutter på planlægning af én lektion på 45 minutter, hvis vi skulle planlægge undervisningen fra bunden. I forløbet fra Fandango brugte vi 1 time og 31,5 minutter på én lektion, altså 16 minutter mindre. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man har 22 lektioner løber det op i mange timer.

Det grundlæggende problem ligger i at vi som lærer ikke kan nå det hele. Det ville være fantastisk, hvis der var tid og penge til at opnå folkeskolereformen visioner, så alle elever kunne modtage meget, veltilrettelagt og differentieret undervisning. Forberedelsestiden er dog en del af god og differentieret undervisning både på niveau og metode. På grund af den mindre forberedelsestid er lærerne nødsaget til at undervise ud fra nogle bøger ligesom Fandango, der for det meste ikke inddrager mange metoder og niveauer

Jeg har på baggrund af min praktikperiode på Lindevangskolen og praktikrapport lært en masse om mig selv og er kommet tættere på at finde ud af, hvilken slags lærer, jeg gerne vil være. Jeg har måttet konkludere at jeg ikke har mulighed for at være den lærer det planlægger fra bunden hele tiden og giver eleverne den undervisning de fortjener og jeg mener der ville være bedst for dem. Jeg har endnu ikke fundet mig til rette med at skulle undervise ud fra en bog, men det er en nødvendighed for at jeg ikke går ned med stress.

Jeg vil bestræbe mig på som lærer at fordele mine egne forløb skiftevis, så nogle klasser har bogundervisning og nogle klasser har den undervisning jeg har planlagt. Jeg vil også huske at skrive mine egne forløb detaljeret ned, så jeg vil kunne genbruge dem og ikke bruge ligeså meget forberedelsestid anden gang, jeg bruger det.

Denne konklusion er med tungt hjerte, da jeg ønsker at give eleverne den bedste undervisning der tager højde for den individuelle elevens niveau, udviklingsstadie og behov. Jeg syndes det er for dårligt at der ikke er penge til at lærerne kan forberede sig. Det er Danmarks fremtid, men det bliver ikke prioriteret.